Overtro er troen på varsler

Sammentræf der begynder at ligne mønstre, og tilfældigheder som står i kø for at danne tankevækkende domino effekter. Jeg forsøger at holde overtro fra livet og ikke at lade mig styre og ængstes af varsler, tegn og forudanelser. Jeg mener egentlig jeg er for klog og jordbunden til den slags.

Forleden havde jeg dog – endnu en – oplevelse som presser min skepsis: På en 10 kilometers biltur ud i oplandet, som jeg kører i gennemsnit 20 gange om ugen  og hvor jeg sjældent møder vilde dyr, havde jeg på en og samme tur nær nedlagt først et rådyr, dernæst en grævling (her var jeg helt ovre i modsatte kørebane for at undvige) og til sidst en hare.

Om aftenen og natten bredte uroen sig, og næste morgen var jeg stærkt nervøs uden nogen ‘naturlig’ forklaring. Jeg havde en mærkelig fornemmelse af, at noget var i gære og at tingene ikke var helt som de skulle være. Så kom jeg i tanke om de vilde dyr og tænkte måske skulle jeg bare gå hjem i seng.

Samme eftermiddag brød en storkonflikt ud i lys lue.

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men det var lidt mærkeligt.

Og hvor går nu grænsen mellem overtro og intuition?