På vej ud over livremmen

15+0

Statusrapport:

Er nu på det uheldige stadie, hvor det endnu ikke er til at se, hvorfor livvidden søger mod nye mål, og tajlen forsvinder i den blå luft. Stadiet hvor det dertil-indrettede ventetøj er for stort, og det sædvanlige tøj er for småt – et garderobemæssigt vakuum, det såkaldte ingen-tøjs-land.

I navne-påhitsomheds-krise – ude er Agner (jeg går ind for at opkalde, men… med Agner’s bodega i nabolaget, nej), Amdi, Harry, Diana, Julie og Jørgine. Men let’s face it det er ikke noget problem at nævne og gøre sig lystig over, hvad det absolut IKKE skal være, sværere at finde egnede kandidater. Det er en vigtig beslutning.

Overraskende paratviden fra opslagsværket: Uge 15 ‘Barnets ører, der tidligere sad lavt mod halsen, er nu vandret op på deres rette plads.’ Vandrende ører, håber ikke de farer vild på vejen!!!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *