Altid ulasteligt klædt i khakifarvede bukser og lyseblå skjorte. I røg og damp, støv og hede. Altid ulasteligt klædt i sine engelske gloser (med fare for at lyde gammeldags, så savner jeg det forfinede og smukke engelske sprog i en tid hvor man nærmest drukner i amerikansk fladpandethed).
Sir David Attenborough.
I sig selv lidt af en øgle. Men han forstår at komponere en tv-udsendelse, der holder en fast i nærmest nervepirrende spænding også selvom emnet er en skildpadde, der parrer sig.
Apropos landskildpaddens elskov, så må jeg nok sige, at det var et syn for guder, at se hannen bestige hunnens skjold. Det er dog et mirakel, at det dyr ikke forlængst er uddødt. Her findes ingen hurtige knald.
I aften lærte jeg, at hannens underskjold er hvælvet til at passe til hunnens overskjold. Når han endelig har kæmpet sig derop, så triller han ikke sådan lige ned igen. Hun derimod er fanget i en fælde. Er der mon nogen, der spørger om hendes mening om den konstellation? Hun kan jo ikke engang se op over skjoldet om han er ok tjekket eller noget. Bakspejl ville her være nyttigt ekstraudstyr. Hvem sagde tvangsægteskab?
En anden form for udnyttelse sker, når havskildpaddehannen hægter sig ovenpå hunnens skjold og så har hun ellers bare at svømme afsted med ham på slæb. Undervejs kan der så komme andre bejlere til den gratis taxi-tur, og de går bogstavelig talt lige til benet på ham der først indtog pladsen og kæmper om at vippe ham af skjoldet. Jeg spørger igen: hvor er hunnen henne i dette spil? er der overhovedet nogen der interesserer sig for, hvem hun foretrækker at slæbe rundt på?
I aften lærte jeg også, at der findes en krokodilletype, der udvælger/udpejer/beærer… (ja hvad ved jeg om det er en ære eller en straf…) en af hunnerne til at passe de andres børn. Så holder hun lige styr på et vrimmel af mini-kroks. En krokodille dagplejemor.
Hvad laver de andre mon imens? Mor er på arbejde, far er på arbejde og mini-krok er i dagpleje? Håber hun får en fed hyre…
De ligner os alligevel lidt mere end man skulle tro…
Ha ha! Jeg var faktisk lige ved at fatte sympati for de her mini-kroks i deres lange færd mod vand. De var sgu da lidt søde! Det er måske også derfor, at den stakkels dagplejemoder gider at gøre sig den ulejlighed at passe – noget der lignede – flere hundrede stks…
Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved, at kombinere moderdyrets ‘stone face’ med moderlig omsorg – men hun var virkelig super woman som samtidig kunne forsvare mod arter med onde hensigter…
Jeg var tryllebundet ligesom du, men så desværre ikke det med skildpadderne.
Jeg vil giv dig ret i, at det er nemmere at elske de små kroks frem for den store grimme moder. Men der var nu ikke mange af de medvirkende jeg ligefrem ville få lyst at give en knuser, måske lige bortset fra Sir David – for gammelt venskabs skyld.