Graceland, Randers. I LOVE IT!

Hvorfor? Fordi det er en bedrift. Fordi det er flot. Men mest fordi det er en utrolig tanke, at EN mands dybe kærlighed til en afdød amerikansk sanger kan betyde, at man bygger en kopi af hans hus – på Paderup overmark – med Bauhaus som nærmeste nabo. Det giver slet ikke mening, og alligevel 100% mening.

Fascinerende hvilke resultater viljestyrke og målrettethed kan producere.

…

Hvad er bedre end passion, dedikation, nørderi?

‘Intet er mere inspirerende’ siger min kloge ven. Jeg er fuldstændig enig, jeg har været omkring emnet før, og jeg bliver aldrig færdig.

Receptionisten i Graceland var også stærkt passioneret. For evigt må vi håbe…

De seneste måneder har jeg været oppe i det højeste antal omdrejninger mit selvsving kan antage ved tanken om den tilbedelse – med stærkt religiøse paralleller – Elvis kan trække. Det er 34 år siden han døde, men behovet for at holde mindet om ham i live, er stort. Han er en ikon, en gud, en konge.

Hans livshistorie er utrolig – fra revolutionær storhed til kitchet forfald. Fra ung forfører til Las Vegas bamse. Hans kærligheds historie var dramatisk. Hans musik klassisk. Han var fotogen. Han har alt, hvad en legende skal bruge.

Prøv at søge på Elvis impersonator og se hvad der sker. Ikke småting.

Min begejstring for fænomenet kom mine studerende til gode eller gik ud over dem – alt efter brillerne der ser, fordi jeg kanaliserede Graceland Randers ind i en eksamens case. Så i torsdag sad vi en hel dag og snakkede om Elvis, Graceland og oplevelses økonomi. Det var skønt.

Et af eksamenskoncepterne gik ud på at promovere Graceland vha postkort, hvor man så kunne presse en 50’er bil/Elvis ud og få sig selv fotograferet i Elvis-omstændigheder:

Undertegnede ved den grønne dug. Den studerende har forklaret at billedet blev lidt uskarpt pga en smule nervøsitet, der havde sat sig som en let rysten på hånden.