Hjemvendt fra en lyntur til Rom, hvor de visuelle indtryk er så overvældende og fantastiske at man kan leve længe af den portion. ROMA AMOR.
Stolthed og selvicenesættelse – er dyder romerne besidder, det har de bevist igen og igen. Og byens homoseksuelle befolkning er ingen undtagelse. På vejen rundt i byens top seværdigheder mødte vi en lokal event. En setting der i sin storhed ikke lader noget tilbage at ønske. For foden af Monumento Nazionale a Vittorio Emanuele II havde bøsser og lesbiske sat hinanden stævne i et orgie af udklædning, seksualitet og kropslighed. Det var intet mindre end overvældende. Frygtindgydende. Fascinerende.
Dette er det eneste billede af kvinder. Lesbiske har åbenbart ikke helt samme talent for at pynte sig.
En målløs hetero-mand, der arbejder for eventen og tydeligvis følte sig utilpas ved situationen. Hvor går man hen med sin maskulinitet i dette inferno?
Fantastisk, det gad jeg godt at have set, sikken en oplevelse… Vidste vist slet ikke at du skulle på lynvisit i den gamle stad, ikke dårligt med en venindetur :-)
Fantastisk. Er enig med Stendhal i at man kan se Rom på to måder:
“Man kan iagttage alt hvad der er bemærkelsesværdigt i 15 min og så fortsætte til det næste. Eller man kan hver morgen kaste sig ud i jagten på den form for skøndhed man føler sig tiltrukket af i det øjeblik man vågner”. Og så være åben overfor oplevelser man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig – forfølge indskydelserne.
Wow….men hov! Hvor er alle billederne fra Martini reklamen henne? Der er jo ingen grund til at være nærig, vel? ;)
//Winnie
Du har helt ret Winnie – håber Marlene vil vise hvad Rom ellers kunne byde på af mere klassiske udtryk for maskulinitet. – Måske et godt tema på bloggen. Det er og bliver vel noget af det mest spændende i verden.