En journalist, en lille håndfuld pædagoger og … en ingeniør. Nu jeg hæver altså lige det hvide flag og går i pit-stop.
Jeg er nu to måneder og en del erfaringer rigere og kan konstatere, at det er anstrengende at være mage-søgende i datingland. På en måde stiller man sig jo frem i skudlinien som kanonføde, når man melder sig under fanerne som single. For så snart man risikerer noget, måske endda sit hjerte, så risikerer man også at blive såret. På den anden side hvis man ikke sætter noget på spil, så vinder man jo heller ikke trofæet.
Men det kræver altså en vis styrke at kaste sig ind i kampen – at udholde den spænding der er mellem optur og nedtur. At engagere sig i andre mennesker. Det er spændende, inspirerende, men krævende. Bekræftende og nedslående. Håbløst og håbefuldt.
Når man skal på date, har man jo korrosponderet lidt med kalorius først og fundet en eller anden form for fodslaw, som nu skal testes i real life. Og for mig er det sådan, at uanset hvor meget eller lidt gnist, der opstår i mødet, så har hele min fremtid med denne udkårne passeret revy i min indre biograf.
Jeg gør mig i den forbindelse mange tanker om parathed.
Hvornår er man egentlig klar til oplevelser, nederlag, skuffelser, sejre og succeer?
Hvornår har man viklet sig tilstrækkeligt fri af fortiden til at vikle sig ind i fremtiden?
Bliver man parat ved at kaste sig ud på det dybe vand og lader sig modne ved at handle, eller drukner man, hvis man forcerer og kaster sig ud, før man er klar til at svømme. Der må løbende laves service-eftersyn på kærlighedsformen.
Min søde amerikanske kollega sagde trøstende til mig, da jeg fortalte ham, at jeg er blevet skilt og dermed slået tilbage til start: ‘You will have no problem there’ – andre mere kyniske typer udtaler: ‘Ja, alle de gode er jo taget’
Og jeg er selvfølgelig nødt til at brodere førstnævnte citat og hænge over sengen, for eftersom jeg ikke er ‘taget’, så må der vel være chancen for, at der findes andre gode derude. Og det gør der.
Man kan sagtens lave sjov med Fistermand og Supertyren og alle de andre mærkværdige mænd, der tåger rundt på dating.dk og flasher deres manglende sans for at finde et poetisk alias eller et foto af nogenlunde kvalitet. Det nemmeste i verden er jo at vælge fra, det koster ikke noget. Måske højest et måltid mad, en kop kaffe eller en kage.
Problemet opstår egentlig først, når man møder en man faktisk godt kan lide. Så har vi balladen og scenen skifter lynhurtigt fra fis og ballade til blodig alvor. Derfor: Time-out til mig. Jeg sunder mig og venter på det indre startskud til en ny omgang i ringen.
Min største frygt er selvfølgelig tanken om skrækscenariet: tænk hvis jeg aldrig får dette forløsende flag at se.
Men søde, du er jo netop ikke “taget”, så selvfølgelig venter det skatternede flag forude. Og et er at man “will have no problem there”, noget helt andet er jo netop paratheden som man ikke kan forcere frem, men må vente på med tålmodighed.
Love is out there også for dig :-)
Rolig nu søde….
Det er meningen, man fjolle lidt rundt et stykke tid imellem “true love”.
Desuden taler vi om sex og, måske, kærlighed, ikke en doktordisputs i raketforskning… Tænk mindre og knald mere. Og skift til alufælge, når nu du alligevel er i pit stop… :-D
Tænker lige lidt over det, før jeg kommer med mere seriøse kommentarer.. Først dog det mere sproglige; metaforen; fronten, det er forhåbentlig ikke krig. Lakoff og Johnsons “Metaphors We Live By” viser hvor vigtigt det er, hvilke metaforer vi bruger, i tråd med det tænker jeg på narrativ terapi, at fortælle sit liv. For tiden er jeg jo i danseland, ikke i krigszonen. Ellers er jeg vild med eventyr- og rejsemetaforer. Vi taler jo om det samme, men det er som om betydningen bliver en anden. Kan bedre lide det med racerløbet. Og står klar som mekaniker eller hvad? i pitten.
Add on: “stor ståhej for ingenting” og endnu bedre; “Livet er et valg og skal vælges. Til gengæld findes intet andet valg” fra de herrer Shakespeare og Kierkegaard. Og igen fra mig: “rolig nu min pige. Go with the flow. Forstå det i tilbageblik, det skaber mindre forvirring og mere rum til at leve nu…”
Add on on the the add on: Undskyld den ægteskabelige disputs på din blok…. :-)
Nemmere sagt end gjort. Parathed er et relativt begreb. Kan man gøre sig klar alene eller lærer man det kun når man er i det?
Enig med sjov og ballade, men alvoren er som du beskriver, sideløbende. At man ikke kan stoppe filmen og fantasien, hvordan ville det se ud og passe ind.. Tror man dog man gør klogt i ikke at gå med den film, men med filmen; Hvad ville være godt for mig lige nu. Hvad har jeg lyst til og brug for. At se det som noget kun for sin egen skyld, til at blive klogere på havd man kan lide, gøre sig erfaringer. Faren er at det bliver alvor for hurtigt, at det overskygger resten af de vigtige processer; at komme til sig selv.
Syntes du skal være som bilen i pit stop – omringet af fyrer til at betjene dine ømme hjul, tørre sved af din pande and tend to you every need… :-P
Lev efter det gamle motto: “Hvem kommer først når tørsten er størst BONANZA…!!”
Go for it girl!!!! We are waiting for you…..
Jo, jo… Men de frie markedskræfter gælder. Let the competition begin… May the best cowboy win.
You’r on my friend….
Hold da op en ‘bunke’ kommentarer og så på en lørdag, i sommerferien. Jeg kan læse ud af Jeres kommentarer at der er noget jeg ikke har fået skrevet tydeligt nok. Og jeg har jo lært at en besked først er afsendt, når den er modtaget.
Tingene er måske blevet blandet lidt sammen i min rapport fra fronten. En ting er nemlig tempo og parathed, en anden ting er perspektivet på laaang sigt om at tænk nu, hvis jeg aldrig kommer i mål.
Jeg er helt klar på at 2 måneders jagt slet ikke garanterer bonus. Og det skal heller ikke gå så hurtigt. Der SKAL nemlig være tid til fis og ballade. Jeg er faktisk snarere bange for at tingene går for hurtigt – som Line skriver – bliver for alvorlige for hurtigt, det er faktisk det jeg ikke føler mig parat til. Og det er det jeg kan mærke er svært med at date, for når man så møder en med potentiale, så kan toget pludselig køre meget hurtigt.
@Musdyret Der gives vel ingen garantier for at ‘true love’ findes derude, bare fordi man er ledig…
@ Line Ang. metaforer, så valgte jeg faktisk krigsmetaforen med fuldt overlæg. Jeg forventede nærmest at du ville falde over det ;-) Jeg regner med, at når paratheden indfinder sig, så føles dating og man-hunt ikke som en krigszone mere, så tror jeg, jeg ændrer metaforik til skattejagt eller lignende.
@ Anonym Enig.
Næh, det kan du sige, men hvis man ikke tror på det, hvor er man så henne eller på vej hen… Mhhh, jeg tror at kærligheden venter på dig i en eller anden form. Man kan jo også blive for fokuseret på den og så smutter den måske lige forbi en. Jeg ved det ikke, jeg tror at, jeg stopper her, inden jeg får rodet mig ud en lang åndsvag smører om parathed, skattejagter, tro på kærlighed eller andet godt. Over and out fra mig :-) Og så på en hel almindelig kedelig søndag midt i sommerferien, he, he…
Jeg tror fuldt og fast på, at kærligheden venter derude. Nogle gange bliver jeg bare ramt af frygt for det modsatte – heldigvis kun i korte momenter, når alt er uoverskueligt.
Glæder mig til fortsættelsen – med skattejagtsmetaforer:
Ser billeder af Indiana Jones, sørøvere med guldring i øret og farlige pirater.. Eksotiske scenarier.. Duften af vanille og rom..
At finde skatten.. Søge efter spor og bruge hemmelige kort..
En spændende og farefuld færd.. At risikere alt og vinde
Kærligheden findes. Den bliver fundet, når den vil. Når man ved med sig selv, at man leve – og ikke blot overleve – med sig selv som sådan. Når man ved, at man ikke behøver…