‘og jeg sukkede og sagde hva’behar
og Fellini spillede på violin
og du sang sonater i det klare måneskin’

Jeg forstår ikke dem, der altid brokker sig over Venedig. Der er for varmt, der er for trangt, der lugter… osv.

Jeg har altid været betaget, og syntes, det er så smukt. Det er som en skøn perle, man kan beundre igen og igen. Æstetisk og malerisk forfald i storslået kulisse. Jeg drømmer mig tilbage: til varmen, til det historiske vingesus, til hotellet med kanaludsigt, til middagslur på en mole på Guidecca, til den moderne kunst i Arsenale.

Måske verdens mest velplacerede supermarked.