Selskabspapegøje – person der holder meget af at hygge sig sammen med andre og er temmelig snakkesalig
Min farmor var en ægte selskabspapegøje, og som min far forleden beskrev hende, så var hun typen, der kridtede skoene, når der var udsigt til et godt selskab.
Hun elskede at rejse, hun elskede kortspil, hun elskede kage og hun elskede at have folk omkring sig. Og hun elskede sin store familie. Hun var meget nysgerrig, og hun snakkede i et væk. Non-stop.
Ud over at jeg ligner hendes gren af familien af udseende, så har hele min identitetsjagt i den grad løftet sløret for, at jeg også har arvet selskabspapegøje genet. Og kage og rejse genet. Måske kan det være forstærket af, at jeg som enebarn har tilbragt meget tid i mit eget selskab. Jeg er overstimuleret med fordybelse i egne tanker.
Jeg bliver rastløs og kommer hurtigt til at kede mig alene. Jeg får en trang til at arrangere mig ud ad pinen efter bare et døgns tid. Og to døgn uden ordentlig kontakt med et voksent menneske, så er jeg hysterisk efter selskab og samtale. The more the merrier. (Problemet er så at det ikke er hvilken som helst kontakt, der virker – herom en anden dag)
Jeg finder mig selv sammen med andre. Ekstrovert. Jeg troede bare det var omvendt, fordi jeg var vant til noget andet. Der kan man bare se.
Kan man i den grad misforstå sig selv eller kan man i den grad forandre sig?
Papegøje-tang
Indenfor type/træk teorierne mener man at ekstrovert eller introvert er medfødte træk, som grundlæggende ikke vil ændre sig i løbet af livet. At man kan træne og lære noget andet end det der er naturligt for en. Fx kan introverte få ganske gode skills og virke professionelt eller dannet ekstrovert, men at det ikke flytter det indre. Goodness of fit teorien ser på om man er så heldig, at blive født ind i en familie hvor type og træk passer sammen, ellers må den ekstroverte i en introvert familie lære at pakke sig sammen og være stille.
Andre teorier mener det er mere fleksibelt og at man kan ændre sig meget. Udvikle sig radikalt, at vilje og valg betyder meget, der tales om de mange selver frem for en uforanderlig kærne. At det afhænger af omgivelser, livsomstændigheder, historier og konstruktioner.
Tja og på en måde kan det jo også være lige meget. Status er at jeg nu er ekstrovert og ligner min farmor på helt centrale punkter. Men jeg hælder nu til den tro at jeg er født ekstrovert men måtte pakke det udadvendte af vejen i en indadvendt familie. Det kunne jeg ikke lære at folde ud der.
En god ven sagde til mig idag – vi bliver til i relationer…. blot en tanke til ovenstående :-)