Du kender godt fornemmelsen, når strygejernet glider henover det krøllede stof og efterlader sig en glat og fin bane. Jeg falder til ro, når skjorten er strøget og rodet er ryddet op. (ihvertfald det rod der irriterer og forstyrrer mig ;-))
Der er ikke noget mere energikrævende end rod, uafklarede dilemmaer og uafsluttede projekter. Det er vist ren Feng shui-tænkning at se fysisk og mentalt rod som usundt og blokerende – har jeg hørt.
Ovenpå den min omfattende livskrise så efterlod omvæltningerne, årsagerne, forklaringerne hændelserne, før under og efter – et stort arbejde med at sortere, glatte ud, stille på plads i nye kategorier og køre på lossepladsen.
Og det gik ikke at tage hele molevitten på en gang, så jeg har arbejdet mig igennem et læs ad gangen, pustet ud undervejs, ladet de mest ømme områder og sår i fred til de var helet lidt mere. Og der er stadig mange ting at forstå, især fordi en ny bevidsthed kaster nyt lys på nærmest alle tidligere erfaringer.
Og forståelse … ja det er måske det der driver og forudsætter oprydningen.
Min kloge ven minder mig igen og igen om vigtigheden af at kommunikere sig til forståelse, for at tingene ikke sætter sig fast som rodede misforståelser. Men det kræver mod, vilje og den her medicin:
Increasing our knowledge of different cultures promotes understanding and compassion, which helps eradicate the disease of discrimination
Forstår du?
Jeg er vild med billedet af bluserne i vinduet. Overskud og ro. Elsker at stryge, men ejer ikke et strygejern eller bræt. Det kan indimellem ses på mit tøj, men pyt.
Overskud og ro. Man skal have oaser hvor man kan finde netop det. Jeg elsker min lejlighed og udsigten fra min seng til det vindue. Det er min oase.
Har nu boet her i halvandet år og værner stadig om oasen ved kun at have gæster sjældent. Jeg vil hellere mødes ude og gerne tit, rigtig tit. Men herhjemme er det mit rum og det har været eksklusivt reserveret til mig og sønnerne. Jeg kan ikke tåle og rumme for mange energier lige her for tit. Det er min lærkerede.