Dit forhold til andre er dit forhold til dig selv, og dit forhold til dig selv, er dit forhold til andre
Selvom vi fødes alene og dør alene, så lever vi ikke uden interaktion med omverdnen. Undersøgelsen af hvem vi er, hvordan vi fremstår, forstår os selv, og hvordan vi bliver modtaget, tolket og forstået af omverdnen er spændende og omfattende. Et kig i spejlet:
Selvbillede, spejlbillede, selvportræt. Jeg har altid været fascineret af selvportrættet som genre: jeg har malet mig selv og studeret kunsthistoriens mesterværker. Desuden kommer man jo heller ikke udenom at en personlig blog er en undersøgelse af hvem jeg selv er – en selvspejling. Min blog er en selvicenesættelse – et slags selvportræt: hvad skulle det ellers være…?
Selvportrættet opstod for alvor som selvstændig genre i renaissancen samtidig med at spejlet blev en tilgængelig teknologi og samtidig med at individet fik en helt ny betydning og maleren avancerede fra håndværker til kunstner. Karakteristisk for selvportrættet er ofte den intense stirren i spejlet – granskningen af ens eget ydre.
Jan van Eyck 1433 – det første ‘rigtige’ selvportræt – et fantastisk værk med den mest fascinerende turban i kunstens historie.
Albrecht Dürer i en selviscenesættelse med stærke Kristus-associationer. Herlig selvoptaget.
Rembrandt malede henved 40 selvportrætter og gennemgik i værkerne en udvikling, der spejlede hans eget liv fra ung og usikkert håb til feteret og rig superstjerne og for at ende fattig og selvgranskende. Hans sidste selvportrætter er moderne i deres hudløse og direkte skildring af en gammel furet mand.
Jeg er som regel mest fascineret, når selvportrættet er ærligt og intenst. Når man kan fornemme sjælen bag spejlet. Og dramaet i fortællingen
Van Gogh med og uden øre.
Sigurd præsenterer stolt sit selvportræt.
I can always find someone
to say they sympathize.
If I wear my heart out on my sleeve.
But I don’t want some pretty face
to tell me pretty lies.
All I want is someone to believe.Honesty is hardly ever heard.
And mostly what I need from you.
Enig i at det er en af de mest spændende genrer, både de malede selvportrætter og de mange andre fremstillingsformer. Skriftligt, biografier, facebook og blog. Selvfremstilling, selverkendelse, forstillelse, fordybelse, terapi, ønsketænkning.. Hvad er det for en underlig blanding. Det kræver en del fokus at gennemskue og så er man videre, så er der opdateret igen: “Bager speltboller til ungerne, har løbet 7 km, læser Kant.” Og det synes 9 godt om. Super. Synes facebookselvportrætter en meget underlig, nærmest suspekt genre. Er for gammel eller for langsom til det..
Bloggen er nemmere, selvom også det kan gå hurtigt. Tror det er det flygtige der gør det svært af fastholde selvportrættets facetter, men det afspejler selvfølgelig virkeligheden meget godt. Skift i modus og fokus. Dog en genkendelig rød tråd.
Elsker især Frida Carlos selvportrætter. .
Selvportræt, portræt af selvet, de mange selver, kerneselver…
Underviser i en model hvor det indre selv er omgivet af det fysiske selv, derudover er det materielle selv og det relationelle selv som ligger yderst.
Tænker videre over narrative vinkler på selvfremstilling. Selvfortællingens store betydning for selvopfattelse og livskvalitet.
At spejle sig er også et interessant identitetsskabende fænomen.. Skårderud kalder spejlet for en identitetsmaskine, hvorigennem det moderne menneskes selvreflektion og selvbevidsthed kan forståes. Men han advarer os, spejle skal bruges forsigtigt og kærligt..
Udviklingspsykologisk er det vel en livsnødvendighed at blive spejlet rigtigt, at blive set. Spørgsmålet er om man som voksen er ansvarlig for selv at vise sig rigtigt, for at blive set ordentligt?
Ang. facebook selvfremstillelsen, så var jeg til et foredrag med en gut, der talte om at facebook er svaret på et ældgammelt behov for at vide hvad og hvor folk i ens cirkler laver og er. Han sammenlignede med at førhen boede vi tæt på vores berøringsflade og vidste som regel nøjagtig hvad folk lavede og hvornår. Det gør vi ikke nu, men trangen til at vide det og fortælle det bor i os. Nogen af os…
Du nåede aldrig på Facebook vognen og nu tror jeg den er ved at lide en langsom død, det bliver ihvertfald mere og mere kedeligt.
Mht spørgsmålet i din sidste kommentar. Se det er jo interessant om man bevæger sig ind i en hel spejlsal af selvportrætter, for hvornår viser man sig rigtigt…
Hvad er det ved Frida Kahlo du godt kan lide?
At det hele er med, drama, lidelse, kærlighed, erotik, det indianske, drømme, politik, med udgangspunkt hende selv som sansende og sanselig kvinde. At hun malede det samme på så mange forskellige måder.. man kan læse billederne som en biografi.. følge med i op og især nedture. Det er så direkte og tydeligt og dog med så mange lag og finesser. Føler at hun lukker mig, som tilskuer, helt ind i hendes univers og får mig til at reflektere over mit.
Kan godt se det med gadekærseffekten, overvejer faktisk google +
Tror måske at Kahlo er lige eksplicit nok for mig. Men hendes historie er fascinerende.
Google + – aha, hvorfor min det? Jeg er med der, men forstår stadig ikke, hvorfor vi skal bevæge os derover fremfor facebook. Jeg kan ikke helt se ideen, bortset fra ideen med cirklerne.
Hey! Jeg vil bare høre hvor du har dine kilder fra mht. Van Eyck, renæssancen og det selvstændige selvportræts opstandelse?
Hey
Jamen det er stykket sammen af viden tilegnet på mit studie = kunsthistorie, min interesse og passion, sikkert et par opslag på Wiki og bladren lidt i mit eget bibliotek for at genopfriske. Jeg kan ikke helt skille det ad, så mere specifik kan jeg ikke være. Jeg har læst meget om selvportrættet som genre. Men hvor, tja lidt rundt omkring. Har dog især en rigtig god bog om Rembrandts selvportrætter: Rembrandt by himself. Kan anbefales:-)