På dagens skovtur manifesterede min højaktuelle livssituation sig pludselig symbolsk på stien foran mig.
Hvornår skal man tage sig selv alvorligt på trods af, at det har alvorlige konsekvenser for en anden og dermed en selv? Hvordan finder man balancen i den kunst?
Jeg nærer en dyb angst for at tage uigennemtænkte beslutninger og tænker derfor meget længe og meget grundigt før jeg træffer et valg – uanset at min intuition for længst har forsøgt at råbe mig op for at fortælle, hvad der er det rette for mig. Jeg overhører stemmen, mens jeg laver konsekvensberegninger i lange baner.
Min sjæleven sagde engang: ‘Det, der er godt for dig, er også godt for mig’ – Jeg håber, han får ret. Det er nemlig os, valget får konsekvenser for.
Jeg reflekterer, tænker om og om igen. Mærker efter, tænker og udtænker. Søger det perfekte, selvom jeg ved, det ikke findes -eller, at det er det, jeg ønsker.
Efter 12 år med en, som var en sjæleven, som kendte mig ud og ind. Som var den bedste for mig -dengang…så forventer jeg noget godt, sjovt og kan bare ikke nøjes.
Men måske burde man løsne lidt op, for det kunne jo blive en sjæleven med tiden?
Jeg krydser og håber på lykke og rigtige valg i livet her og nu for dig og din sjæleven.
Nogen gange kan man nærmest tænke sig selv ihjel – http://www.supertankr.dk/?p=1292
Jeg tror ikke rigtigt jeg KAN løsne op på mine principper. Jeg kan sagtens hygge mig og have det sjov, men jeg magter ikke for alvor at nøjes mere – og det er vel heller ikke modsætninger. Det er enormt besværligt at ville det bedste og helt rigtige. Men føles godt og det befrier.
Tak for de krydsede fingre og dit håb på vores vegne.
Nøjsomhed er aldrig godt. Man er nød til at have det der passer, hvis man skal blive tilfreds. Det er så svært at tænke sig frem til det rigtige, sige eller gøre det helt rigtigt. Tror der er dyb visdom i “at det der er rigtigt for dig også er rigtigt for mig” – hvis vi vil hinanden det bedste og elsker hinanden. Kompromisser er den forkerte vej..
Med kærlighed skal man ikke nøjes. Jeg kan ikke nøjes og vil ikke nøjes…ellers ville min singelhed også se anderledes ud.
Sikke noget… livet er kompliceret. Hvad er ‘det rigtige’? Det ved man aldrig på forhånd. Jeg tror principper og værdier er vigtige – kærlighed og ærlighed går man aldrig helt forkert med. Men problemerne opstår når der er modsat rettede interesser. Hvis jeg skal være ærlig overfor mine behov og følelser, men det samtidig går mod andres – måske endda nogle jeg elsker, så er der måske ikke én rigtig løsning, men kun to forkerte – og på samme tid rigitge – på hver deres måde. Så må man stoppe med at tænke og kalkulere for meget og begynde at handle / leve. Bruge sin intuition – som kvinder kalder det og instinkt som nogle mænd kalder det. De bedste tanker fra en ny fan af din skønne blog :-)
@ Line Tja og tilfredshed er jo målet.
@ Marianne Ja det ville min sikkert også. Men det føles også lidt ensomt. Hvis man bare vidste hvor længe man skal vente på at det rigtige dukker op.
@ Tosomme Ja sikke noget… Du er lige ramlet ind i mit liv på et dramatisk tidspunkt, hvor tingene er spidset til for mig. Og nej det er absolut ikke nemt, når det ikke føles som der findes en udvej, der er rigtig for alle parter. Jeg hader, når ikke alle bliver tilfredse.
Kære søde Marlene…..
Jeg har plukket dette fra højre side…. husk det nu :-)
• forfølger tilfredsheden
• nægter at acceptere at træerne ikke vokser ind i himlen
• spiser desserten først
• ambition: at være ambitiøs og modig i alle livets sammenhænge
…alle kan aldrig blive tilfredse – dit ansvar er primært at forfølge din egen tilfredshed – nogle gange på bekostning af andres. Så har du så meget mere at give dine elskede….
Jeg er ikke fortaler for grænseløs egoisme – jeg kender dilemaet. Men der må være en udvej… træk vejret dybt, lev livet, vær tålmodig og kærlig, så vil livet smile til dig :-)