En prås gik op for mig i dag (fantastisk udtryk for øvrigt – prås?!!! – det lyder godt, og meningen er god, men hva’ faen betyder det egentlig …), da jeg var ude og lufte cyklen i søndagssolskinnet.
På den modsatrettede cykelsti kom en kvinde kørende alene på en tandem cykel og hun havde problemer med balancen. Det er tungt,besværligt og svært at køre tandem alene.
Det er selvfølgelig det perfekte billede på single-livets kvaler. Det er hårdere og sværere, men det kan lade sig gøre at styre gennem livet alene.
Skæbnen ville at jeg mødte hende igen på vej tilbage. Nu havde hun fundet sin makker og de skød en god fart.
Mange ting er bedst, når man er to.
-Summerbird flødeboller smager bedst, når man er to.
-Dynen bliver hurtigere varmet op, når man er to.
-Aftensmaden er sjovere at lave, når man er to.
-Solnedgangen er smukkere, når man er to.
-Gåturen i snevejret er allerfinest, når man er to.
…
Jeg sidder i sofaen og venter på min fantasi-kæreste kommer og laver aftensmaden…
Tja suk, mange ting er nemmere og sjovere. Det er naturstridigt at leve alene, tror jeg. Vi er bygget til tandemkørsel.
Meeen, det med flødebollerne vil jeg nu sætte spørgsmålstegn ved… ;-) så har man dem jo i fred.
Og fred , ro og frihed er på plussiden.
Hmm… ingen tvivl om at en tandem og livet er sjovest når man er to. Det er bare ikke altid det føles sådan. FX når man ikke er enig om hvor man skal hen, eller tempoet for dens sags skyld. Når diskusionerne gentager sig og ikke længere handler om nysgerrigt at udforske hinandens forskellighed – de handler snarere om at insitere på at man har ret og er mest offer. For slet ikke at snakke om, når børn har nødvendiggjort sidevogn på tandemen – så er løsningen pludselig knap så enkel. Ingen tvivl om hvad den rigtige løsning er…. men den er ikke enkel. Tosomhed er måske det bedste af to onder – som burde være et gode…. hvis bare man kunne lære at værdsætte den selvudvikling et parforhold tilbyder, og lade være at acceptere en offer rolle – og i stedet på figther manér tager kampen op mod tosomheden….. eller tager modet og acceptere den pris unger og en trofast kone skal betale for ens egoisme og selvrealiseringstrang. Kan det føre lykke og tildfredshed med sig?
@ Tosomme
Jeg kender som skilsmisse-ramt alt til at tandemet kan køre helt af sporet, at der er for lidt plads til selvudviklingen og at børn ombord kan få turen til at føles noget mere kompliceret.
Jeg tror at bevidstheden om og evnen til at udskyde sine egoistiske behov er nødvendig for at få tandemet til at køre. Men det er en balancegang at få plads til sig selv og hinanden.
Og nogle gange kan man ikke enes om destinationen. Eller tempoet og så er det svært at køre tandem.
Så jeg er enig med dig i at uanset hvad så er det ikke enkelt at køre hverken på solo-cykel eller tandem. Der er fordele og ulemper ved begge varianter. Jeg vil dog til enhver tid foretrække parløbet, hvis jeg altså kan finde en egnet makker, der vil samme vej og i nogenlunde samme tempo…
…forresten… vedr. prås: Prås henviser til lys. Det findes i tælleprås, der er et forældet ord, som betød et lys, støbt af fåretalg, og som blev støbt efter fåreslagtningerne i almuelandbruget.
Så blev vi så kloge :-)
Jeg er helt enig – vi er skabt til at være to, og at for at det virker, skal man udsætte egne behov – det er vel det man kalder kærlighed – modsat forelskelse. Beklager at udøse et egentligt forkælet problem om tosomhed og mangel på kærlighed og uselviskhed over en ensom, der længes efter en egnet makker.
Jeg tror jeg er i den fase, hvor jeg overvejer om mine overskudsdepoter af uselviskhed er ved at være opbrugt – nogle ideer til at få dem fyldt igen?
Men hvorfor går der så en prås op for os? vi kan stadig blive klogere på det udtryk…
Ideer til at fylde overskudsdepoterne op?
Jeg er intet orakel og kan kun klassikerne:
Selvforkælelse og opmærksomhed på egne behov
Få ungerne passet.
Tag på kæreste-tur
Tal sammen
og don’t get me wrong: man kan vel tage en tur på ego-solo-cyklen indmellem når det hele bliver for meget.
og Car Mar Møller eller en tur i den lokale dykkerklub måske ;-)
Prås op for os = der går et lys op for os. Vi bliver op-lyst. Der er noget vi pludselig forstår…. lidt ligesom du forhåbentligt nu forstår hvad udtrykket betyder :-)
I wanna get you all wrong og tage en ordentlig tur på ego-cyklen. Men må hellere nøjes med drengene i dykkerklubben ;-)
Spændende debat. Vi er af natur flokdyr, men kulturen har gjort at vi kan klare os selv og ikke nødvendigvis er afhængige af andre. Der er vel både godt og skidt.. Når vi er sammen med andre, vælger at leve sammen med andre er det af lyst ikke nød(vendighed). Vores natur gør at vi har behov for samhørrighed, for nærhed, at udfolde os socialt. Somme tider er prisen for fællesskabet høj for individet, der er konflikt med de øvrige behov. Det er en svær balance mellem mig og de andre, den anden. Hvor går man på kompromis, hvor overgiver man sig, hvor opgiver man og hvor giver man sig hen.
Hvoran finder man en god måde at leve sammen, hvor der er respekt og god plads til at begge kan være sig selv.. og man kan nyde at være sammen, når man er så heldig at begge har lyst til det og brug for det på samme tid. Tror at de fleste parforholdsproblemer skyldes, at man går over egne eller den andens grænser, kræver samvær uanset hvordan den anden har det. Når pligt og forpligtelse til at være der for hinanden går forud for hvordan man har det lige nu. At man ikke tør være ærlige. Og hellere vil have kontaktløst samvær, end selv at vove sig mere ud og lade den anden få frihed til at forfølge egne behov. Man holder for fast, af angst for hvad der kunne ske hvis man gav mere slip.
@ Tosomme – klart at udtrykket er i familie med noget med at vide og lyse op, oplysningstid og den slags. Jeg er dog stadig ikke helt med på hvad det er for noget med at gå op. Der går en prås op = jeg har fattet noget. Pling. Jeg skriver ind til sproghjørnet…
Dykkerklubben er en tur på ego-cyklen. Indenfor parforholdets arena. Man kan godt køre på solo cyklen mens man er gift, det SKAL man apropos Lines kommentar. Men i repsekt for forholdet vel sagtens.
@Line Man holder for fast. Ja, for man bliver jo bange for at miste. Desværre. ‘Når du strammer garnet kvæler du jo barnet.’
If you love someone set them free – synger Sting
http://www.dailymotion.com/video/x2cty4_sting-if-you-love-somebody-set-them_music