10 thoughts on “Tosomhed”

1. Tænk, om man søger de forkerte steder. Har forkerte drømme. Tænk, om det bare kan være lige til, hvis man fik øje på noget helt andet.

   Jeg tror ikke på meget få finder det. Der, hvor man bare passer sammen. Jeg tror, mange er lykkelige sammen. Men jeg tror på, at vi opfatter drømmene forskelligt. Noget jeg kan og vil leve med, er måske anderledes for dig.
   Ellers ser jeg bare positivt pÃ¥ tingene, fordi jeg er nødt til det. Tænk, om min drøm aldrig bliver vækket til live… Jeg vil aldrig nøjes, for tænk om man efter Ã¥r sammen holdte op med at grine sammen eller af hinanden. SÃ¥ hellere være alene.

2. Smukt, tankevækkende og alvorligt.
   Så en definition på parforhold den anden dag, som fik mig til at tænke i samme baner;
   Parforhold = Ideen om at et andet menneske kan være uerstatteligt, og at man derfor vælger at leve sammen med det i et sekund eller en evighed, alt efter uerstattelighedens intensitet, eller efter hvor meget fred man har med sig selv. (Morti Vizki)

3. @ Marianne
   Jeg ved ikke, om det kun er få der finder den de passer sammen med. For hvordan måler man egentlig det, og det kommer vel også an på hvordan man definerer lykken eller det at tænde på hinanden.
   Apropos at nøjes: Jeg tror at man (med mindre man er meget heldig) kun finder den rigtige, hvis man ikke vil nøjes.
   Men sÃ¥ skal man jo finde ud af hvad man ikke vil nøjes med… og hvad der passer til en.
   Kan man have forkerte drømme? Mener du at man skal åbne mere op og lade sig inspirere til at forelske sig i nogen man slet ikke havde forestillet sig. Tror du vi begrænser os for meget af lange tjeklister for den rette mand?

   @Line Ja, blodig alvor.
   Jeg ved ikke om jeg er helt med på den sidste sætning: alt efter uerstattelighedens intensitet, eller efter hvor meget fred man har med sig selv.
   Betyder det at jo større intensitet og jo større fred man har med sig selv, jo længere tid holder parforholdet, når man finder den uerstattelige.

   PS. Jeg har jo mødt en der føles intenst uerstattelig for mig, men jeg ved ikke, om vi passer sammen. Det forestiller jeg mig.

4. Jeg tror ikke på tjeklister for mænd, men jeg ved, hvad menneskeligt og hvilke værdier, jeg går efter. Man skal ikke tage sig selv for højtideligt og så skal der kunne laves sjov.
   Så tror jeg på tiltrækning og udstråling. Specielt udstråling -så er det lige meget om han har et stift ben eller ej.
   Kræsenhed er ikke fordi, mændene ikke opfylder min tjekliste, men fordi de ikke siger mig noget! Ganske enkelt. Kom med udstråling, så er jeg der ;-)

5. :-)
   …hmmm – jeg tror der er en klog selvmodsigelse i Morti Vizki’s citat. Jeg tror mindre og mindre bliver uerstatteligt, jo mere man hviler i sig selv. Jo mere man hviler i sig selv – jo mere kan man elske betingelsesløst og samtidig turde gøre sig afhængig – binde sig til – fordi man vælger det, ikke fordi det er intenst uerstatteligt.

   Søgen efter den hvilen kan være forvirret og bringe en i tvivl. Jeg er usikker pÃ¥ om der findes en eneste. Jeg tror tanken om at den eneste findes, ikke bringer ‘hvilen i sig selv’, men snarere rastløshed. Men nÃ¥r man nu ikke hviler i sig selv, kan tanken om den eneste ene forveksles med hvilen – man længes efter begge. Men mÃ¥ske er bÃ¥de hvilen og den eneste ene begge tÃ¥gede fatamorgana, som hindre os i at leve i nuet?

6. – Det holder hvis man kan fastholde følelsen af uerstattelighed og hvis man ikke fucker det op selv, fx hvis man ikke har fred med sig selv. – Og tror at det med at passe sammen har en del at gøre med følelsen af intens uerstattelighed, ikke type, træk eller andre parametre, men netop, du er den rette for mig, jeg er den rette for dig – jeg hverken kan eller vil leve uden dig. Hengivelse til afhængigheden. Vel vidende at man nok ikke ville dø.

   Tror du har fat i noget med selvmodsigelsen, jo mere man kan selv, jo mindre “behøver” man fra andre, sÃ¥ er det lyst og tilvalg der styrer, ikke nød, eller fordi man ikke kan klare sig selv. Afhængigheden bliver et valg. Men med det uerstattelige betyder noget, hvis alle mulige kunne dække ens behov lige godt, sÃ¥ betød det vel ikke sÃ¥ meget hvem man var sammen med.
   Tror heller ikke skæbneagtigt på den eneste ene, men tror at der er nogen som passer bedre sammen end andre, som har mulighed for at skabe et godt liv sammen. Det må have meget at gøre med hvordan man har det med sig selv, hvis man er god til at tage sig af sig selv, klare sig selv og sætte grænser, så har man vel større potentiale for at få et lykkeligt liv sammen med en anden.
   At passe sammen er ikke ment som en tjekliste, men som at man kan skabe et liv hvor begge bliver tilfredse. Det kan være svært at sige hvad der passer til os, det er ikke altid logisk eller bevidst.
   Der skal nok være en del godt og nemt, fælles – og sÃ¥ en del udfordring, spillerum, modspil og spænding. Ikke for nemt, ikke for svært. Tilpads udfordring. Og sÃ¥ masser af kærlighed og passion.
   Og om mange finder det? Det er ikke min oplevelse.. Men tror at alle har potentialet.

7. @ Christian og Line
   Aha ja, på den måde. Det giver jo mening, at hvilen i sig selv producerer mod nok til at turde give sig hen i uerstatteligheden. Et smukt paradoks. Ringen sluttes.

   Jeg tror heller ikke på ideen om den eneste ene, men helt klart at der er nogle mennesker, der kan være så rigtige for en, at man aldrig behøver at lede efter andre og så bliver de vel til den eneste ene. Men ikke sådan at forstå, at der ikke godt kan være flere man passer sammen med, der har potentiale til at blive den eneste ene.
   Der er en tryghed i tanken om, at alle har potentialet til at blive tilfredse (og dermed lykkelige) i et parforhold. Den længsel har vi vist alle til fælles.
   Fællesskab og udfordring. Let og svært. Kærlighed og passion – uhmmmm ja.

8. “Hvor er du ?”
   Jeg er langt om længe nået til uerstattelig. Hvilket super beskrivende ord: uerstattelig.
   Det er forvirrende, alt-om-sig-gribende, svært og helt fantastisk.
   I love it!
   /Winnie

9. Jeg tror jeg forvekslede afhængighed med uerstattelighed.
   @Winnie – Ja det er et fantastisk ord. Jeg tror der gemmer sig en hemmelighed i ordet. Uerstatteligt betyder jo snarere ‘unikt’ – noget der kun er en af. Det kan godt ske, at der ikke findes en eneste ene og at vi ikke skal være afhængige af hinanden; men når vi bliver par opstår der en unik symbiose – og nogle gange børn :-) – som i sandhed er unikke og uerstattelige. Frugten af uerstattelig kærlighed. Jeg tror vi kan finde det unikke uerstattelige – smukke potentiale i mange. Det kommer frem når det bliver elsket – nogle gange med romantisk kærlighed – andre gange i beundring eller omsorg. Gav det nogen mening?

10. […] øjeblik, om man overhovedet ankommer, og hvor længe det varer … som kommentarerne her kredser om, sÃ¥ kræver det ogsÃ¥ et vist mod at have fred nok med sig til til at give plads til […]