You can either sit and cry
or spread your wings and fly
Jeg tvinger mine studerende til at tegne! På gammeldags maner med blyant, selvom de går på en it uddannelse. Og det er de ikke altid lige begejstrede for, de er nogle gange nærmest bange for at smække låget på laptoppen i. De er så vandt til at være et med computeren, at de ikke kan forestille sig at være kreative uden. Og de får krampe i hånden, når de tegner. Og det tager lang tid at tegne i hånden. Jo, de klager sig. Men når det kommer til stykket, så ender de ofte med at producere de utroligste ting.
Og hvorfor tegne? Fordi man er kreativ på en helt anden måde, når man tegner. Uanset om man er dygtig til at tegne. Og en multimediedesigners kernekompetence er at være kreativ. Punktum.
Når man tegner aktiverer man den højre hjernehalvdel og udtrykker sig i et andet sprog end det talte og skrevne og det kan åbne op for at se nye mønstre, muligheder og kombinationer.
De har et fem-dages forløb om animation og på mandag præsenterer de deres projekter. Jeg glæder mig, for de har gået op i arbejdet med liv og sjæl.
Undervejs har de lavet en lille flip-bogs øvelse, som bl.a. resulterede i dette:
…
I ugen der gik fik jeg også rippet op i et sår med mange måneder på bagen. Jeg blev mindet om en konflikt med en ven, mindet om tabets omfang, og mindet om at virkeligheden selv hos mennesker man har nærmest, og hvis virkelighed, man tror man kender ud og ind, med et slag kan være så forskellig fra ens egen, at tingene og virkelighederne bliver uforståelige og måske endda uforenelige. Jeg kæmper for at forstå og få luft under vingerne igen.
Min ven skrev engang i – hvad der føles som – en fjern fortid:
Lige meget hvor du flyver hen
følger jeg dig min bedste ven
du kan altid regne med mig
for jeg elsker dig
Tja…
Du får den også lige her. For selv om den er alt for poppet til dig, så synes jeg at det passer!
http://youtu.be/LjhCEhWiKXk
@ JEBN Tak! PS. Den er ikke for poppet til mig (tænk nu på at jeg fx.holder utrolig meget af ABBA, Thomas Helmig og Giro 413) tilmed en meget smuk video, der passer lige til den her uge med noget stopmotion-agtigt animation.
PPS. Hun har røde støvler ligesom mig ;-)