Gåsehuden rejser sig i høje bjerglandskaber på armene. En ny favorit spiller uafbrudt på den indre musikafspiller såvel som den ydre ude i stuen. Bader nærmest i den. Så følsomt fremført at det næsten gør ondt.
Clearly I remember
From the windows they were watching
While we froze
Down below
When the future’s architectured
By a carnival of idiots on show
You’d better lie low
If you love me
Won’t you let me know?
…
I don’t want to be a soldier
Who the captain of some sinking ship
Would stow, far below
So if you love me
Why’d you let me go?
Violet hill. Coldplay. Se og hør med.
Kender godt den følelse. Musik kan være en fantastisk ting! Vi skal iøvrigt høre The National i morgen. Kender du det? Også dejligt!
Nej, men tak for tippet, trænger til inspiration på den front – suk – også på den front…