– er et rigtig godt og aktuelt spørgsmål og desuden en halvdårlig grand prix vinder.
Mod, courage, mut, coraggio.
Samler sammen til at gøre noget ved et uholdbart dilemma. Er kommet til et punkt på rejsen, hvor vejen deler sig mod to eller flere destinationer. Point of no return. Valget kræver en handling, og der trædes vande ved konsekvens-analyserne.
Men den varme grød er ved at brænde på for mig, og tiden nærmer sig hvor jeg må gå hen til den for at finde ud af hvilken omvej livet disker op med.
Du er et af de modigste mennesker jeg kender! Tålmodig – du har virkelig mod til at tåle. Vovemod ejer du også. Du har allerede overskredet mange personlige grænser og har vovet meget.
Mod er når der er noget man er bange for, men at man gør det alligevel. At gøre det man ikke tør!
Når der er noget man virkelig frygter og forsøger at undgå, er det som regel et tegn på at man skal nærme sig det, undersøge det og udfordre sig selv lige der..
At vove er at ligge noget på vægtskålen, at give noget betydning.
Det er i familie med at risikere. Min stedmor lærte mig en livsvigtig lektion engang; du skal risikere dit liv! Du skal gå ud til dine egne grænser og udvikle dig derfra. Du skal gå der hen hvor du virkelig risikere noget, der hvor det virkelig betyder noget, alle de steder hvor det bliver for sikkert og ufarligt, er der for lidt på spil, der lever og elsker man ikke heftigt og passioneret!
Dette råd gælder dem der ønsker udvikling og værdsætter forandring og som ikke vil nøjes i deres liv. Hårdt arbejde at være kompromisløs!
Syntes bare du er for sprød….
Livet er for kort til bare at nøjes… Spring ud i det med begge ben… What ever it is… Jeg springer nu…