Supertankr

Inspirationer

Livet med Sigurd (den omvendte verden)

For mig har det altid været – om ikke livsnødvendigt – så en vigtig måde at bearbejde, forstå og håndtere ting i mit liv; at udtrykke mig kreativt (gennem maleri, tegning, foto og skrift)

Således har jeg gennem det seneste år forholdt mig til min yngste søns autistiske verdensbillede gennem tegninger af situationer, der på godt og ondt har brændt sig ind i min bevidsthed.

Han fik diagnosen grundlovsdag 2018 – og der er et klart før og efter i min bevidsthed, selvom Sigurd er den samme. Men det var som om jeg begyndte at se ham gennem en ny linse – en linse af større forståelse, tålmodighed og bedre greb om at hjælpe ham

‘Mor prøv at se den her time-lapse af en mælkebøtte – er den ikke fin?’

Sigurd han sætter pris på andre ting end de fleste børn på hans alder. Han kan forbløffes over verdens skønhed, naturen, små finurligheder og fordybe sig i tingene. Ofte på et filosofisk niveau – der vender ting og begreber på hovedet.

Systemer, mønstre og strukturer, det hjælper autisten til at slappe af – kaos og uforudsigelighed kan være anstrengende. Sigurd har altid været god til at ordne og sortere – visse ting. Især når han har lært og forstået hvordan man gøre og hvor tingene skal være. Således er opvasketømning en god pligt.

Han er en dårlig taber – en virkelig dårlig taber, og voldsomt raseri kan opstå fra det ene øjeblik til det andet – som en anden tordensky. Han har for vane at få lidt afløb ved at knække blyanter, hvilket jo trods alt er bedre end at slå på folk i omverdenen. Men det er ikke kun frustrationer over at tabe i kortspil, der kan løbe af med ham, det kan også give problemer hvis der er andre opgaver/udfordringer, han føler han ‘taber’ eller ikke mestrer. Angst er som benzin på bålet. Mange situationer i skolen – fører til knækkede blyanter.

‘Mor, ingen fandt mig til gemmeleg, for de vidste ikke at jeg var med i legen’

Men det sværeste er at forstå relationer. For i relationer mellem mennesker findes der ikke mange faste regler at navigere efter. Det er jo et uoverskueligt minefelt af dynamikker, humør og andre uigennemskuelige ting, der styrer os. Sigurd har ingen jævnaldrene venner og nogle gange tror jeg det er en lettelse for ham, fordi mennesker er så komplicerede. Men det er også dybt ensomt.

Engle koncept

Det færdige produkt
Glimt af designprocessen

Min kollega Murat kom til mig før sommerferien med en idé, han har fået. Han underviser i programmering, og det kan – i de store klasser han har- være svært at nå rundt og have pulsen på alle 35 (eller flere) studerende. Og er man først hægtet af kan det være svært at hægte sig på igen. Og også tidskrævende for læreren og svært at opdage, når nogen har tabt tråden. Derfor har Murat udviklet engle-princippet: at der for hver bordgruppe er en studerende som udnævnes som engel. Og engle rollen går på skift.
Englen holder øje med status rundt om sit bord og signalerer til læreren, hvis en eller flere behøver hjælp.
Murat havde brug for at få designet en engel, der kan sættes på den studerendes laptop – og afmonteres igen ved dagens slutning.
Den opgave fik jeg :-) og efter lidt iterationer nåede vi til at sætte den kodeglade street engel i produktion.

Forskellige inspirationskilder:

Når man ser…

verden på andre måder.

Jeg har som vanligt dokumenteret min ferie (jeg dokumenterer faktisk utroligt mange ting løbende, det er som om tingene ikke er sket hvis jeg ikke har taget et billede) – både i de klassiske smukke motiver af kønne landskaber og barnet i sjove charmerende situationer.

Men jeg tager også nogle andre typer billeder, hvor jeg lægger mærke til teksturer, kompositioner, farver, typografi, vinkling alt muligt mit øje finder interessant på sin vej. Billeder som andre måske ikke ville drømme om at se.

Det minder mig lidt om, da jeg læste på kunsthistorie (for gisp! 20+ år siden) og vi lærte om begrebet Terrain Vague – som er det tomme område mellem land og by, en slags ingenmandsland. Disse områder som er uskønne og som ingen interesserer sig for, men som alligevel rummer en fascinerende skønhed.

https://www.galleryforty-nine.com/terrain-vague

Terrain vague begrebet i fotokunsten rummer værdsættelsen af det tomme. Ligesom man kan tale om at nyde det æstetiske forfald http://supertankr.dk/?p=974 eller vanitas billeder, der skildrer forfaldet og minder os om døden, der kommer til os alle (memento mori)

Her et udpluk fra de seneste dage:

Betjeningspanel på Prinsesse Isabella
Aftryk og liv i udsigtstårnet i Besser
Stensil på færgen – linjer og tekstur
Farver på Dokk1
I see faces
Kutter pasteller

Husportrætter

Jeg vidste egentlig slet ikke, at det var en genre, indtil en kollega refererede til begrebet forleden. Men det har længe tiltalt mig at portrættere huse og jeg har også nulret en smule rundt med det selv. Og kommer nok til det i fremtiden. Jeg synes det er spændende at ‘besjæle’ bygninger med ens egen stil, og der er kunstnere, der er virkelig geniale til netop den genre (som jeg nu ved det er)

Jeg har fundet et par illustratorer frem som jeg følger og som har inspireret mig. Først Katrine Louise Jakobsen, som har lavet et portræt af min arbejdsplads. Dernæst Paul Heaston, som jeg følger på Instagram – jeg husker ikke hvordan jeg fandt ham, men tjek hans profil, der er bl.a. en smuk video af et langt tegne studie han har lavet af en gade et sted i USA. Og så Jontofsky, hvis partner jeg har set på Pictoplasma festivalen. Hun laver dukker men Jonathan maler og tegner, de smukkeste værker.

Paul Heaston https://linktr.ee/paulheaston
Jontofsky http://www.jonathan-e.com/

Mine egne husportrætter ved jeg ikke, hvornår jeg startede med, men jeg lavede en serie sidste år (2018) fra min fødeby Hou, som optakt til en lille lokal kunstudstilling. Jeg havde den tanke at vælge nogle lidt mere utraditionelle vinkler på den lille by. Jeg kunne fx. have tegnet fyrtårnet (og det gør jeg måske også en dag) men jeg valgte istedet tissehuset på havnen, huset med de glaserede blå krukker etc. Desuden har jeg jo også selv portrætteret min arbejdsplads – en tegning der kom på julekortet i 2018. Og så er der alt det ind imellem. Til sidst udsigten fra hængekøgen forleden til mig eget hus.

Når de gamle bliver forelskede

i nogle andre end mor og far….

Sjælen I

Jeg drømte om at være en lille flue på rejse i sjælen. Drømmen har ført mig ind i en lang tankerække og mentale billeder, der har søgt svaret på: Hvordan ser sjælen ud? og hvad er sjælen?

Jeg ved ikke hvor ideen kom fra men den har siden fyldt og jeg har vendt og drejet den for at finde nuancer der kan sprede lys over spørgsmålet. Jeg tror det bliver en længere rejse med mange forskellige nuancer.

Unlike human beings having a spirit, human beings are souls. In its most basic sense, the word “soul” means “life.”

Soul: emotional or intellectual energy or intensity, especially as revealed in a work of art or an artistic performance

En tanke der opstod idag efter at have spekuleret over, hvorfor jeg har nogle kunstnere som mine absolutte favoritter. Måske  er det slet ikke tilfældigt og pludselig idag så jeg et mønster. De bedste har det til fælles at de er dygtige til at gribe sjælen i motivet. Netop som citatet herover siger – at kunne male den emotionelle eller intellektuelle energi eller intensitet. Det kræver altså en særlig evne og interesse. Og eftersom jeg selv interesserer mig stærkt for relationer, menneskers følelser og bevæggrunde, så er det jo logisk at kunstneren der fanger nerven fascinerer mig.

Som eksempelvis Rembrandt. Jeg kan slet ikke blive færdig med hans billeder. Ikke mindst hans selvportrætter. Her et lille udsnit:

Siden sidst:

Jeg har ikke skrevet en supertanke i et helt år og året før var også fattigt på indlæg, men jeg er ikke stoppet med at reflektere over og fortolke min verden. Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet færdig med at skabe. Jeg har tegnet meget især det sidste halve år. Og forleden slog det mig, at det da var oplagt at forene de to discipliner. For jeg er begyndt at fantasere om at bruge mine evner til at illustrere til noget andet og mere. Samtidig har jeg købt en smuk bog med berømte opdagelsesrejsendes notesbøger. Det ene med det andet er nu ført mig til tanken om at prøve at bruge bloggen som en slags skitsebog – igen. Hvor jeg kan dokumentere tanker og visualiseringer. Jeg er ved at være parat til en ny rejse. Nu prøver jeg om rejsen går videre i supertankr-formatet.

Siden sidst er der derudover også sket mange mange andre ting. Jeg er blevet forlovet i Venedig med min tidligere læser her på bloggen (now there is a story!), jeg udgiver snart en fagbog, jeg har skrevet i mit forskningsprojekt på arbejdet, jeg har været i tv, min ældste søn er blevet teenager, jeg skal flytte sammen med min kæreste (og hans børn) først her i min lejlighed og siden i det hus vi skal bygge sammen. Verden står ikke stille.

 

 

Cykel flow

cycling gif

Man skal bare blive ved og ved og ved og ved. Så kommer man hjem som et andet menneske

giphy

 

Angst essen seele auf

fear2

wolf-animated-gif-12

Jeg er nogle gange bange for, at de ting jeg er bange for skal blive større af, at jeg er bange for dem. Sådan at frygten i sig selv er et selvforstærkende element.

For jeg har jo også hørt at det man giver opmærksomhed, det vokser.

defokuserer

Så der defokuseres og findes nyt fremadrettet fokus…

fokus1

fokus2

Gå gå gå

tumblr_nyz06c1foP1s4fz4bo1_500

Det går godt, men jeg har travlt. Og min nye dille er at sikre at jeg går 10000 skridt om dagen. Det går der også en del tid med.

Og jeg kan slet ikke forstå hvor de sidste to måneder er blevet af. Men jeg har fx været i Istandbul.

 

Tiden

maelkeboette

The trouble is, you think you have time

Buddha

« Older posts

© 2019 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑