whiteflag.jpg

En journalist, en lille håndfuld pædagoger og … en ingeniør. Nu jeg hæver altså lige det hvide flag og går i pit-stop.

Jeg er nu to måneder og en del erfaringer rigere og kan konstatere, at det er anstrengende at være mage-søgende i datingland. På en måde stiller man sig jo frem i skudlinien som kanonføde, når man melder sig under fanerne som single. For så snart man risikerer noget, måske endda sit hjerte, så risikerer man også at blive såret. På den anden side hvis man ikke sætter noget på spil, så vinder man jo heller ikke trofæet.

Men det kræver altså en vis styrke at kaste sig ind i kampen – at udholde den spænding der er mellem optur og nedtur. At engagere sig i andre mennesker. Det er spændende, inspirerende, men krævende. Bekræftende og nedslående. Håbløst og håbefuldt.

Når man skal på date, har man jo korrosponderet lidt med kalorius først og fundet en eller anden form for fodslaw, som nu skal testes i real life. Og for mig er det sådan, at uanset hvor meget eller lidt gnist, der opstår i mødet, så har hele min fremtid med denne udkårne passeret revy i min indre biograf. 

Jeg gør mig i den forbindelse mange tanker om parathed.
Hvornår er man egentlig klar til oplevelser, nederlag, skuffelser, sejre og succeer? 
Hvornår har man viklet sig tilstrækkeligt fri af fortiden til at vikle sig ind i fremtiden?
Bliver man parat ved at kaste sig ud på det dybe vand og lader sig modne ved at handle, eller drukner man, hvis man forcerer og kaster sig ud, før man er klar til at svømme. Der må løbende laves service-eftersyn på kærlighedsformen.

pitstop1.jpg

Min søde amerikanske kollega sagde trøstende til mig, da jeg fortalte ham, at jeg er blevet skilt og dermed slået tilbage til start: ‘You will have no problem there’ – andre mere kyniske typer udtaler: ‘Ja, alle de gode er jo taget’

Og jeg er selvfølgelig nødt til at brodere førstnævnte citat og hænge over sengen, for eftersom jeg ikke er ‘taget’, så må der vel være chancen for, at der findes andre gode derude. Og det gør der.

Man kan sagtens lave sjov med Fistermand og Supertyren og alle de andre mærkværdige mænd, der tåger rundt på dating.dk og flasher deres manglende sans for at finde et poetisk alias eller et foto af nogenlunde kvalitet. Det nemmeste i verden er jo at vælge fra, det koster ikke noget. Måske højest et måltid mad, en kop kaffe eller en kage.

Problemet opstår egentlig først, når man møder en man faktisk godt kan lide. Så har vi balladen og scenen skifter lynhurtigt fra fis og ballade til blodig alvor. Derfor: Time-out til mig. Jeg sunder mig og venter på det indre startskud til en ny omgang i ringen.

Min største frygt er selvfølgelig tanken om skrækscenariet: tænk hvis jeg aldrig får dette forløsende flag at se.

checkered_flag.jpg