Skuffelsen sidder endnu og syrer i systemerne. Dagen lang har pressens radioavis tudet mine ører fulde om, at folk skal komme tidligt og gå sent fra arbejdsmarkedet, det er mærkeligt volapyk for en der ikke kan finde ind i det forjættede land.

Mere salt til såret:
PFA pension skriver til mig, at hvis jeg går på pension d. 1/2 2042, så får jeg 38,- årligt i livsvarig pension.

Hurra!! (Har de ingen bagatelgrænse før de bruger penge på porto i PFA)

Faktisk kan jeg mærke det groteske løfte humøret et par grader op. :-) Det hjælper at skrive galden ud.

Hvis det skulle lykkes mig at banke døren ind til arbejdsmarkedet, så er jeg godt klar over, at jeg aldrig kommer ud igen, før jeg skal bæres derfra. Måske man stadig kan få snoller for 38 kroner i 2042, så kan jeg måske købe en slikkepind og fejre min 67 års fødselsdag med.