I de gode gamle dage:

Den lille Ole med paraplyen

4
Og har om dagen de artig’ været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme smukt om Guds engle små.

5
Og når om morgenen solen skinner,
da vågner de med små røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt.

Der er et eller andet Junior har misforstået, eller… måske er det de moderne tider. Men det der med at ære fader og moder og kysse os ømt, det halter lidt.
Altså kysse os, det gør han da heldigvis, men ikke ømt. Det har han som regel alt for travlt til. Det er jo ikke uden grund, han går under navnet: vilddyret.
Der var nok visse ting, der var nemmere i gamle dage, da opdragelsesprincipperne var mere håndfaste og artighed var mere moderne. Jeg forestiller mig, at man ikke vil se det scenarie, der udspillede sig på Norges båden, når jeg i timevis halsede rundt efter Junior, der var i fuld gang med at realisere sine løbe-fra-mor-i-den retning-hun-ikke-vil-have kompetencer. Jeg må nok igang med at kue hans initiativ mere effektivt, hvis han skal sidde stille, når det passer mig.

Men melodien er nu meget sød, selvom teksten er noget altmodisch