Juniors sprog blomstrer, så man skulle tro det blev gødet med noget særligt næringsrigt. Jeg kunne have forsvoret, at jeg ville blive sådan en forælder, der prøver at lære barnet at skrive sit navn inden børnehaven (man hører jo for sit indre øre de små-hånlige (læs=misundelige) bemærkninger fra diverse blande-maskiner (læs=folk der blander sig i noget, de ikke skal): ‘hvornår skal han igang med andengrads ligningerne!’).
Ikke desto mindre er han meget interesseret i, hvad bogstaver er for noget, og vi får besked om at skrive Julius, far, mor osv i en uendelighed, så måske har Baby-Einstein filmene ikke været forgæves!
Og så går der jo forældre-sport i at få papegøjen til at tale, så vi har lært ham at sige: Berlingo (vi må jo videre fra Farfars-bil-er-grøn stadiet og knæ-fætter Martin kan jo sige Ferguson og Ford), græskarkerner [grakar-karner], postkasse, luftudsugning, skruenøgle, racerbil [aserbil] og (nå ja, man er jo kunstnørd) Mona Lisa.

Og tænk sig, det er forunderligt, at han for et år siden knap kunne sige traktor. I efteråret var fisk: [bisch] Ved juletid hed Kylling: [yng-es].

Til gengæld kan han ikke tælle til ti, som nogle af ‘konkurrenterne’ kan, men det kunne være, vi skulle lave et intensivt seminar i påsken.

baby-einstein