Prins

prins3.jpg

I sidste uge fyldte Julius syv år. Syv år! Så VED man noget.

Julius ved nu noget om at gå i skole og han elsker det. Han er så optaget af alt, der foregår, at man nærmest ikke kan komme i kontakt med ham, når han først træder indenfor dørene: ‘Julius, tag støvlerne af, JULIUS, Halloooo JULIUS tag støvlerne af, JULIUUUUS du skal have støvlerne af’

Han bruger alt sit krudt i skolen, og de beskriver ham som lærenem og en rigtig god og overskudsagtig kammerat. Når han kommer hjem er han færdig af træthed og kan nogle dage beskrives som et pirreligt vrag og en tv-narkoman. Sådan skal det vist være. Helst ikke omvendt ihvertfald.

prins5.jpg

Julius og Sigurd er et dream-team af sparring, leg og udfordringer, som de blander op med en stærk omgang skænderi og kampe med jævne mellemrum. Min fornemmelse er at i skilsmisse-kaoset og alle de forandringer, der har fulgt i kølvandet har de knyttet sig stærkere til hinanden fordi de altid følges ad.

prins7.jpg

Forleden dag havde jeg den ære at følges med Julius til hans første skolefest – bare os to sammen. Det var samtidig min første skolefest i Hou skole siden 1989 og meget var ved det gamle. Eksempelvis indmarchen til River-Kwai-march og jeg vil sige at der må være noget om det der med at kroppen husker. Jeg var nær gået med rundt helt pr automatik.

Julius var koncenteret om koreografien, og lidt genert, jeg var rørt og super semtimental.

prins10.jpg

prins4.jpg

prins1.jpgprins2.jpg

Velklædt efter royale og trend-mæssige standarter. Naturligvis.

Mor er stolt. Ud over alle grænser.

Stort tillykke min dreng.

5 thoughts on “Prins

  1. Ja det er vist ret udbredt ;-) sådan lidt små-højtideligt og at se ens kære poder (om det så er eget afkom eller elever) stå der og avancere et niveau nærmere rigtige vokse der klarer sig selv. Uha.

  2. Jeg bliver lidt misundelig over at læse dette. Hvor vil jeg gerne følge et barn til et skolebal og vippe med foden i takt til marchen.
    Men den tid kommer :-)

    Sikke dejlige børn, som sidder tæt sammen og nyder hinandens selskab.

  3. @ Marianne Den tid kommer, nemlig, det må man tro på, og det skal jeg nok lægge et ord ind for de rigtige steder for dig. Jeg kender nogen ved de højere mangter.

    Og ja, de unger er guld værd, og de har hinanden. En livslang gave håber jeg.

  4. Jeg må tro på det, men bare jeg vidste hvor længe…

    Send endelig ord ud de rigtige steder, jeg venter gerne -Han kommer jo, når jeg mindst venter det…har jeg hørt mange gange. Jeg venter endnu!

    Men rart at kende dig med kendskab til de højere magter. Hvor er jeg heldig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *