Hjælp!
Begge kanaler sender direkte fra Bush’s landing på Fredensborg, og DR har valgt at bortføre Natascha Crone fra Stjerne for en Aften m.m. for at rapportere fra helikopterens landing. Vi har nu set ham stige ud af helikopteren, gå hen ad græsplænen og sige goddag til Margrethe. Nu har de en såkaldt tete-a-tete udenfor pressens rækkevidde, en lille sludder inden Bush skal i seng.
Der sker absolut ingenting, der er direkte tv værdigt:
Højdepunktet var, at fru Bush klarede en sjappet græsplæne på stilletter i overlegen stil.
Nu taler TV om hvordan helikopteren er kommet hertil, den er nemlig helt ovre fra Amerika. Det er DIREKTE fra Fredensborg.
Nu kalder de hende Den heltemodige Natascha, fordi hun klarer regn og andre strabadser så fint.
TV’et kører i tomgang, vi snakker om at sæben i Fyrstesuiten passer til håndklæderne m.m.
22.20 Klip til Bush der taler om sine rutiner ved sengetid, lekture og andre vaner. Han udtaler, at han går i seng kl. 22.15, så nu skal han til at skynde sig, at få snakket færdig med Margrethe. (På egen regning: mon de dog har så meget at snakke om?, så det gør sikkert ikke noget, at han ikke er en natteravn, der hænger oppe ligesom Clinton, der kom for sent, var længe oppe OG spillede saxofon – uha uha, hvem ville man mon helst have som gæst?)

Hjælp! Hjælp! Hjælp! – (Jeg synes nok at licensen fylder lige lovligt meget på min regning, når jeg nu ser resultatet)

De spørgsmål der står tilbage, som de rene cliffhangere:
Men hvad med Natascha er hun kommet ind fra regnen?
Bare nu ikke den lokale bager i Fredensborg putter antrax i Bush’s fødselsdags rundere.