Fredag aften og naboerne holder fest

Søvnløs i Århus. Vågnede ved at Lillebror var urolig. Han kom over i armhulen og faldt til ro, men jeg vågnede op, helt op – det er en klassiker i mit skrøbelige søvnunivers – og tankerne kører rundt som rytterne i seksdagsløbet (dopede og hyperaktive naturligvis) der er ikke anden kur end at stå op og surfe lidt rundt på stamstederne. Gnider også lige lidt selvpinerisk salt i såret og kigger virtuelt ind på de to arbejdspladser, jeg har været på, og som jeg ville have gjort alt for. Sådan skulle det ikke være, og nu starter et nyt liv, hvor vi bliver plantet om og forandringen giver forhåbentlig ny næring til min karriere, som endnu aldrig har været i optimal trivsel.

Sidder nu og lytter til naboernes fest, de er nået til det punkt, hvor volumen er i top og der skiftes melodi med meget kort interval. De er nået til BoneyM.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *