barca1.jpg

Udluftningskanal Casa Mila – Antonio Gaudi

barca6.jpg

Loftet i La Sagrada Familia

barca4.jpg

Mosaik i Parc Guell

barca2.jpg

Art Nouveau detalje i opgang

barca3.jpg

Rejsekammeraterne på det fine hotel

barca7.jpg

Julepynt på Ramblaen

barca5.jpg

La Playa

Forresten har jeg jo været i Barcelona. Det føles som om, det var i et andet liv, fordi det var inden diabetes diagnosen satte en ny dagsorden.

Det var mellem jul og nytår, og det var en slags pilgrimsrejse ind i Gaudi’s univers. Jeg er dybt fascineret af denne kunstner, der med sit meget eksperimenterende formsprog fik lov at lade sine organiske former udfolde sig hen over byen. Den dag i dag er hans værker fortsat spektakulære og dybt anderledes.

Især monster-kirken La Sagrada Familia var en stor og høj oplevelse. 107 meter var vi oppe i et af tårnene. Et sug af en udsigt og et sug af højdeskræk.

De sidste mange år levede Gaudi som en manisk særlig på kirkens byggeplads og kæmpede for at bygge og finansere sit værk. Det er også fascinerende at Gaudi’s liv endte med, at han blev kørt ned af en sporvogn og døde uidentificeret på et hospital. Højt at flyve – dybt at falde.

Barcelona betog med sin gode stemning – afslappet julehumør, sin modernitet, sit velorganiserede transportnetværk og sit smukke solskinsvejr.

I’ll be back