Jeg var engang til bryllup, hvor brudens far i sin tale sagde noget helt enkelt som alle børn vel længes efter at høre: ‘Vi kan godt lide den måde I gør tingene på.’
En af de ting jeg anstrenger mig for er at udstyre mine drenge med et solidt selvværd. Håbet er, at de skal vide, hvem de er og hvad de selv vil.
På dårlige dage cykler jeg nemlig selv forvirret rundt i at opfylde andre menneskers forventninger til mig, eller hvad jeg forestiller mig, at de forventer eller ønsker af mig.
Det er svært, når jeg står i en situation, hvor det er umuligt at gøre alle parter tilfredse. Men værst er det, når fornemmelsen af at nogle er skuffede eller sure på mig, og panikken vokser fordi det vigtigste er at alle er glade, og at folk kan lide den måde jeg gør tingene på. Desværre drukner mine egne behov i den usunde cocktail. Jeg er faktisk konstant i tvivl om jeg nogensinde gør noget, jeg selv gerne vil. Øv. Men jeg kunne måske have været blevet en udmærket diplomat.
Spørgsmålet er så, om jeg kan lære noget fra mig, som jeg ikke selv mestrer.