Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Bagsiden af medaljen

Forskellen på at få barn nr. 1 og barn nr. 2 er omfattende.
Første gang var alting nyt, og mit fokus var i den grad rettet mod vækst og trivsel. Alt der røg indenbords blev observeret. I den henseende var jeg at finde i kategorien ‘typisk førstegangsfødende med tendens til fanatisme’. Første gang ved man jo ingenting, så derfor kommer tingene ud af proportioner. Hos nogle. Julius har fra dag et ligget nøjagtig på gennemsnittet for den størrelse normalbarnet har. Ingen slinger i valsen.

Anden gang har jeg været noget mere easy-going. Det var mit klare mål at tage mere afslappet på tingene og lægge vækstkurverne lidt til side. Det lykkedes rigtig godt, og desuden fik vi jo en dreng, der struttede af liv. Og når man har førstefødte vimsende rundt, så ER der slet ikke tid til bekymring af samme omfang.

Sigurd har netop passeret fødselsdagen. I den anledning stillede vi ham vanen tro med ryggen mod muren for at måle fremskridtet og føre det til protokol. Her opdagede jeg til min forbløffelse, at han ikke matcher storebror i højden, selvom han var større ved fødslen. Det er måske ikke i sig selv noget at bekymre sig om. Men det efterfølgende tjek hos lægen bekræftede mistanken, der var begyndt at vokse hos mig. Hans vækstkurve er knækket mere end godt er, lægens egne ord. Fra to trin over normalen til et trin under.

sigikasse.jpgsigikasse2.jpg

Væk er den afslappede holdning, og jeg er rutschet tilbage til fase et. Jeg føler mig lidt snydt, for med Julius bekymrede jeg mig uden grund, og med Sigurd droppede jeg bekymringerne, og så vokser han ikke som han skal. Og jeg opdagede det ikke engang. Det er kraftedme typisk, ja undskyld jeg bander.

Hvad gik der galt: ja jeg tæsker lige nu rundt som en mus i en trædemølle for at finde et svar. (Ihvertfald inde i mit hoved) Der kom jo lige en flytning på tværs, som tog en masse overblik over situation Sigurd. Men jeg har dog hele tiden syntes, at han har spist godt, været glad og tilpas og derfor ikke spekuleret på det. Det trøster mig stadig.

Og hvad så nu? hvis han ikke retter sig, skal han undersøges nærmere. Jeg synes dog der er længe til vi skal til læge om tre måneder. Jeg har ringet til sundhedsplejersken for at få et godt råd.

Et barn er en fantastisk berigelse i ens liv. Men på bagsiden af medaljen findes angsten, angsten for ikke at gøre det godt nok og angsten for at miste.

10 Comments

  1. Hvad sagde lægen? Var han bekymret?
    Gustav ligger også lige under kurven, rent vægtmæssigt – men hans far var også en slank (næsten undervægtig) dreng. Derudover er hans jo ikke alderssvarende hvad sproget angår, men umiddelbart er det ikke noget vi skal bekymre os om. Det var svaret i hvert fald og jeg forsøger også at være easy going … lidt endnu i hvert fald

  2. Marlene

    3. december 2007 at 20:40

    Lægen sagde, at hvis han ikke retter sig, skal han undersøges på en børneafdeling for at konstatere om det er fordi han fejler noget at han ikke vokser eller om det bare ikke er meningen, at han skal være ret høj.
    Det er en ny læge, som jeg derfor ikke kender, men umiddelbart vil jeg sige at han faktisk var lidt bekymret.

  3. Sikke da noget. Er det så først om 3 mdr., at der skal tages stilling til et evt. yderligere forløb?

  4. Marlene

    3. december 2007 at 21:28

    Tja altså, der skal han jo vaccineres (15 mdr.) og så skulle vi igen se på hans vækst, sagde han.
    Så længe kan jeg imidlertid ikke vente, så nu kommer sundhedsplejersken på ekstra besøg. Så må hun vurdere om hun ellers synes han udvikler sig normalt (det tror jeg dog at han gør både motorisk, intellektuelt og sprogligt – selvom det er en overdrivelse at kalde hans lyde for sprog) og hvad hun vurderer mht. kurve-knækket. Udfra det beslutter jeg om jeg besøger lægen før.

  5. Forstår dine bekymringer, Marlene! Man kan blive helt syg ved tanken om, at der skulle være noget galt… Og det er da også godt med en opmærksom læge! Kan dog trøste dig med, at jeg flere gange har oplevet sådan nogle af slagsen, og har også fået ekstra undersøgt Viktor pga underlig farve og underlige lyde i hofter og vidt også et par andre ting, som jeg heldigvis har glemt…
    Og så virker Sigurd da som en super sund og frisk og opmærksom og alting… unge!! Og jeg mener – I nærmer Jer jo ikke Guiness-rekorden i højde :-) Men, jeg føler med Jer og håber, at sundhedsplejersken kan sige noget fornutigt!

  6. Og noget så ‘banalt’ som lavt stofskifte kan iøvrigt påvirke vækstkurven… (Så det behøver ikke at være noget alvorligt, hvis der skulle vise sig at være noget galt)

  7. Marlene

    3. december 2007 at 21:43

    Altså Lina! Antyder du, at vi er små :-)
    Da jeg gik i skole med min 1.85 høje veninde (Hej Lone!) blev jeg beskrevet som hende den lille, der går sammen med Lone. Men retter jeg mig helt op, så når jeg 1.70. (det er vist ikke så langt fra gennemsnittet) Jørgen 1.74. Men det er ikke løgn at generne er imod os. Farmor er kun 1.64.
    Bortset fra det så er jeg egentlig ligeglad med, hvor høj Sigurd bliver, bare han ikke fejler andet end at være i familie med små mennesker.

  8. He he! Nej, så små er I heller ikke… Strengt med hende Lone!! Man skal passe på hvem man går og bliver venner med! Min bedste folkeskoleveninde var gude smuk – altså heller ikke fedt!! Hørte aldrig, at jeg var ‘hende den grimme’, meeen… :-)

  9. Marlene

    3. december 2007 at 22:47

    Min folkeskoleveninde er også gude smuk (Hej Rikke!). (Lone var på HF) Mødte forleden min gamle matematiklærer, som nu er leder på skolen, som nu er min arbejdsplads. Han kunne ikke huske mig, men hende der Rikke kunne han godt huske. Det rippede op i et gammelt sår.
    Havde engang en nabo (Hej Lina!) og hendes kæreste har så store fødder, at han køber sko i udlandet.
    Sigurd han må vel belave sig på at købe sko i Kina….

  10. Der kan man sikkert få nogle fede sko :-)

Skriv et svar

Your email address will not be published.

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑