Jeg drømte om at være en lille flue på rejse i sjælen. Drømmen har ført mig ind i en lang tankerække og mentale billeder, der har søgt svaret på: Hvordan ser sjælen ud? og hvad er sjælen?
Jeg ved ikke hvor ideen kom fra men den har siden fyldt og jeg har vendt og drejet den for at finde nuancer der kan sprede lys over spørgsm?let. Jeg tror det bliver en længere rejse med mange forskellige nuancer.
Unlike human beings having a spirit, human beings are souls. In its most basic sense, the word “soul” means “life.”
Soul: emotional or intellectual energy or intensity, especially as revealed in a work of art or an artistic performance
En tanke der opstod idag efter at have spekuleret over, hvorfor jeg har nogle kunstnere som mine absolutte favoritter. Måske er det slet ikke tilfældigt og pludselig idag så jeg et mønster. De bedste har det til fælles at de er dygtige til at gribe sjælen i motivet. Netop som citatet herover siger – at kunne male den emotionelle eller intellektuelle energi eller intensitet. Det kræver altså en særlig evne og interesse. Og eftersom jeg selv interesserer mig stærkt for relationer, menneskers følelser og bevæggrunde, så er det jo logisk at kunstneren der fanger nerven fascinerer mig.
Som eksempelvis Rembrandt. Jeg kan slet ikke blive færdig med hans billeder. Ikke mindst hans selvportrætter. Her et lille udsnit:
…
Siden sidst:
Jeg har ikke skrevet en supertanke i et helt år og året før var også fattigt på indlæg, men jeg er ikke stoppet med at reflektere over og fortolke min verden. Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet færdig med at skabe. Jeg har tegnet meget især det sidste halve år. Og forleden slog det mig, at det da var oplagt at forene de to discipliner. For jeg er begyndt at fantasere om at bruge mine evner til at illustrere til noget andet og mere. Samtidig har jeg købt en smuk bog med berømte opdagelsesrejsendes notesbøger. Det ene med det andet er nu ført mig til tanken om at prøve at bruge bloggen som en slags skitsebog – igen. Hvor jeg kan dokumentere tanker og visualiseringer. Jeg er ved at være parat til en ny rejse. Nu prøver jeg om rejsen går videre i supertankr-formatet.
Siden sidst er der derudover også sket mange mange andre ting. Jeg er blevet forlovet i Venedig med min tidligere læser her på bloggen (now there is a story!), jeg udgiver snart en fagbog, jeg har skrevet i mit forskningsprojekt på arbejdet, jeg har været i tv, min ældste søn er blevet teenager, jeg skal flytte sammen med min kæreste (og hans børn) først her i min lejlighed og siden i det hus vi skal bygge sammen. Verden står ikke stille.