Verden set fra en meters højde. Selvom det kan se meget tilfældigt ud, når Julius knipser derudad, så er resultatet ret forfriskende og overraskende. Og ukonventionelt – heldigvis.
Han er nu avanceret til at prøve kræfter med selvportrættets svære kunst. Det harmonerer fint med hans nye filosofiske reflektionsniveau:
(Del af en længere samtale, som jeg opgiver at udrede)
Julius: Nej far, jeg er ikke et bord, jeg er et menneske!
Far: Hvordan ved du det?
Ingen kommentarer.