Når navigationen rundt i fødevarejunglens gode råd og forbud i forvejen synes kompliceret, og en af hjørnestenene i familiens madpyramide er havregryn… ja så bliver rejsen mod et sundere liv ikke nemmere af, at netop gryn af havre fra idag er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Så træt, så træt ved tanken, at jeg ikke orker at tænke den til ende og slår det indtil videre hen og håber, at forskeren misforstod resultaterne. At vedkommende på en eller andet måde fik vendt bunden i vejret på resultaterne, ligesom når man ved en tryk fejl vender kronologien, så den ældste mail kommer øverst på listen. For i går var havregryn jo noget nær det sundeste at stoppe i hovedet.
Indimellem er det til at blive fuldstændig åndssvag af… til gengæld er jeg i forvejen træt af sund mad-bølgen og alle der skal læse kernesund familie… helt ærligt… nå men det var mit sure opstød.
Underligt med havregrynene… de må virkelig have taget fejl. Jeg mener har vi ikke alle hørt historierne om manden på 100, der bare har spiste OtaSolgryn hele livet og taget en snaps?
Jeg havde det på nøjagtig samme måde da jeg hørte det … tror også jeg ignorerer det et stykke tid.
Tak for sidst … det var super hyggeligt at se jer.
Enig, enig og enig. God weekend.
Ang. havregryn så hørte jeg lige at der trækkes i land. I stor stil.
Jeg tror også Sigurd døde af sult hvis han ikke måtte spise dem.
Ehhh – hvad så med øko-grynene? Pyhh, jeg kan heller ikke lige tage stilling til det der…
Så vidt jeg ved gælder det også øko gryn, det er noget med et eller andet stof der udvikles, når de ristes. Hvis man lod være med at riste ville de kun kunne holde sig 3 mdr, fremfor 1 år.
Læs selv mere: http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article490319.ece
Politiken fredag 4. April 2008: Havregryn giver kraft – ikke kræft
‘Årets fødevare-and. Sådan betegnes historien om, at havregryn er kræftfremkaldende. Forbrugerne fejlinformeres for ofte om skadelige fødevarer, mener ekspert.’
Længere nede i teksten: ‘”Det er første gang jeg nogensinde har været med til at gå ud med et decideret dementi….Man kan dårligt vælge noget, der er sundere at spise”, siger Anja Olsen, forsker i sammenhængende mellem kost og kræft i Kræftens Bekæmpelse.’
Og sådan bliver de ved, jeg tror roligt alle ungerne og deres forældre kan blive ved med at nyde godt af havregrynene. Desuden, ville vi ikke alle have den ondartede sygdom, hvis det nu var rigtigt?
Bon appétit :-)
Tak musdyr. Jeg havde også håbet, det var sådan det ville ende med den diskussion.
Det er dog stadig til at blive idiot af den måde leveråd og sundsandheder fyger os om ørene, og vinden der blæser først den ene og så den anden vej.
Ja, man kan aldrig vide sig sikker. Den ene dag det ene, den anden det andet. Måske er det gulerodens tur i morgen ;-)
P.S. ser lige du pønser på at læse On Beauty, den kan varmt anbefales, fremragende bog, hvis du spørger mig. Jeg skal have fat i hendes andre bøger, tror jeg. Tak for det, der blev jeg lige inspireret til, hvad jeg nu skal i gang med at læse. Blev nemlig færdig med en meget spændende krimi i går, så går det hele altid lidt i stå, man kigger på reolen, hiver en bog ud, så en anden, men kan ikke rigtig bestemme sig.
Jeg glæder mig også til at læse den. Lige nu smugkigger jeg i Erlend Loe Kvinden flytter ind, selvom jeg stadig ikke er færdig med den anden bog, jeg har igang.
Jeg frygter for at næste kostråd lyder: spis aldrig mere rugbrød. Så er det Julius der er på spanden, da rugbrød er det bedste han ved.