Julius: Er den ikke sej? den er camo-fraiche farvet.

Han bliver også ved med at omtale fædrelandet som: Danvark.

Netop hjemvendt fra ti-dages trip til Grønland, hvor vi besøgte Julius’ kæreste og hendes familie, må vi (endnu engang) erkende, at Julius taler utrolig meget. Især når man sammenligner med den jævnaldrende Anouk, der måske nok er den mere stille type, virker han som et talende vandfald. Han har en tendens til at gentage gentale det, han selv siger, som om han på forhånd regner med, at vi ikke svarer, og det sker endnu inden vi overhovedet når at formulere et svar på første spørgsmål. Han kædesnakker. Han har også en tendens til at spørge om ting, han allerede har fået forklaret for ligesom at sikre sig, at han har forstået tingene korrekt. Det er muligvis meget normalt, men kan være utrolig udmattende.

I flyveren på vej ind over Kastrup:

Fa-ar, er det Danvark? Er det Danvark, far? Bor Camilla i Danvark, far? Er København Danvark? Hvordan komme vi hen til Camilla, far? Fa-ar, skal vi med toget hen til Camilla? Er det et rigtig tog, far? Hvorfor er der ingen der styrer toget, far?

Undsoweiter.