Hørt i ‘Kender du typen’, der var på besøg hos Erik Brandt. Han havde et væld af ting alle vegne, udpræget klunsetendens:

Der er noget hyggeligt ved, at der ikke er pinligt rent og ryddeligt. Her føler gæsten sig velkommen, fordi det her er vigtigere at fokusere på ham som person end at vise sine egne ting frem.

Nå! og mig der er opdraget til at tro at det forholdt sig nøjagtigt omvendt: det er vigtigt at vise gæsten at alting er i orden, når han kommer. Det andet er bare slendrian…
Eller… måske en anden holdning til hvad der er vigtigt. Hmmmm. Måske er jeg med mine uovervindelige sjuske-dorthe tendenser på rette spor uden at vide det. Jeg vil igen anstrenge mig for at indtage en mere afslappet holdning til ren-og ryddelighedsniveauet. Så længe det ikke er decideret ulækkert.