‘Det er kunst, mor’ – Julius, næsten fem år.

Førstefødte er vel altid en prøveklud for forældrenes uvidenhed. Så jeg tænker, hvornår begynder man at få fornemmelse for abstrakte begreber som kunst? Julius’ motiver kredser ellers altid om det velkendte (et rumskib, jorden, et hus etc.) og det altoverskyggende mål er jo, at det skal ligne det koncept, han har inde i hovedet. Men fra en klar himmel kom så forleden dette abstrakte ‘værk’. ‘Hvad er det du tegner?’ ‘Kunst’. Mor er stolt.

Lørdag formiddag lavede han på egen hånd og eget initiativ denne fugl af pap rester. (jeg sværger: vi havde ingen finger med i spillet) Og forærede den til mig. Nu flyver den over mit skrivebord. Mor er rørt.

Sigurd, han taler. Nogen gange er der så meget han vil sige, at han nærmest stammer sig igang. Han ved også noget.  Han er i den fase, hvor det dæmrer at mor (etc.) også har et navn:

‘Sigurd. Hvad hedder farmor?’ ‘Bente’
‘Hvad hedder farfar?’ ‘Hans’
‘Hvad hedder bedstefar?’ ‘Holger’
‘Hvad hedder bedstemor?’ ‘Arbejde’

– Bedstemor er så den eneste i den forsamling, der ikke er nået til efterløn.