Fem år

 Den bedste Julius i hele verden.

5aar2.jpg

Født en formiddag med let sne. Født med en lys stribe i håret.

5aar3.jpg

Jeg rammes altid af en nostalgisk flodbølge omkring børnenes mærkedage – denne gang ingen undtagelse.

5aar.jpg

Nu er han fem år.

Han er fascineret af rockmusik  og hører Roling Stones (eller ‘No stones’ som han kalder dem – ‘Ham der synger er ligeså gammel som min Bedstefar’ – uden sammenligning iøvrigt)

Han elsker at slappe af foran fjernsynet.

Han er dygtig til at tegne, lave puslespil og til at bygge lego efter brugsanvisning og egen fantasi.

Hans livretter er rugbrød med ost, agurk, pizza, A38, fiskefrikadeller og popcorn.

Han elsker Flunkerbøger.

Han er autoritetstro og meget bevidst om de voksnes regler. Til fem års undersøgelsen fik han en pakke tyggegummi af lægen og skulle direkte i børnehaven bagefter og sagde frygtsomt: ‘Mor, man må ikke have tyggegummi i børnehaven’ Pakken kom i lommen.

Han er stadig imponeret og oprigtig begejstret over verdens storhed. Mere bondeknold end verdensmand. Mere naiv end forhærdet (heldigvis) ‘Mor, der er TO stykker tyggegummi i pakken.’ – det var dagens rush.

Han elsker biler og våben.

Han taler uafbrudt – bortset fra når han ser fjernsyn, hører musik eller sover.

5aar7.jpg

Han vil have slips på, når der er fest.

5aar4.jpg

Han er en samler. Sidst flyverdragten skulle vaskes indeholdt den disse skatte.

5aar5.jpg

5aar6.jpg

5aar8.jpg

Han er storebror. Det er en heftig cocktail af kærlighed, had, irritation, omsorg, rivalisering og kammeratskab. Et forhold undertegnede enebarn  til stadighed forundres over.

5aar10.jpg

Han er en ven. Banden af drenge til børnefødselsdag forleden.  Forældrene havde lagt sig i selen for at lave en sørøver temafest. Han havde glædet sig så meget, at han var udmattet allerede en time inde i festlighederne.

‘Du er også den bedste mor i hele verden’  Hvis tiden kunne sættes i stå var det måske nu jeg skulle gøre det :-)

Tillykke med fødselsdagen.

3 thoughts on “Fem år

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *