Græsplæne zen. Traske afsted i en trancetime i en klokke af monoton motorlarm, der lukker verden ude. Positiv udvikling. Man kunne have troet, at omsorg og pleje af den store plæne, som omgiver vores nye hjem, ville blive en sur pligt og et stridspunkt. Lidt i familie med støvsugning. Men istedet er der rift om Read More
Jeg er her endnu. Tror jeg nok… Opslugt af at blive færdig, gøre klar, invitere, købe lamper med meget mere. To uger til åbent hus i atelier. Plus en jobsamtale. Det kan snart ikke blive mere spændende.
Mange gøremål står i kø og venter på at blive gjort i disse dage. Der er stilhed før travlhed, der er tre ugers tid til dørene bliver slået op og malerierne skal vises frem. Men der er indtrådt en slags mental lammelse. Jeg får ingenting fra hånden. Samtidig er der tre dage tilbage på arbejdet, Read More
Forventningens glæde har i et år boblet i Julius. Emnet er fodbold. Måske er det noget som sker for mange små drenge, måske er der tale om en gen-mutation, for forældrene interesserer sig ukarakteristisk lidt sporten (og sport i det hele taget…). Men summa summarum: drengen vil gå til fodbold – og har drømt om Read More
Fantastisk. Nu er vi i high-tec genren. Det er lige ved vi kan lave en quiz: gæt en genstand. Men det er nok også lige ved at være for vanskeligt. En knivsliber og en Drosselmeyer nøddeknækker. Fotogæster: Allan, der er gift med Lene, der kan bakke med trailer. Skønt at have gæster. Så endnu engang: Read More
For tre uger siden gjorde det pludselig ondt i alle led, der var mere vand i kroppen end da jeg var gravid, og utilpasheden var stor. Tankerne kredsede om overfølsomhed eller – meget værre – gigt. Heldigvis drev det hurtigt over og så var det næsten glemt. Lige indtil et opslag i børnehaven berettede om Read More
Efterårsferiens ansigt.
Julius fortsætter med at udvikle sine tegnefærdigheder med lynets hast. Nu også inklusiv signatur – dog med indbyggede bogstavkolbøtter, men men Rom blev jo ikke bygget på en dag. Han er selvsagt ivrigt tiljublet af de stolte forældre.
Ude på Facebook har Foreningen mod rosiner i bagværk 3809 medlemmer. Overraskende mange. Her findes de sande soulmates. Et slogan lyder: ‘Rosiner har ingen X-factor’ Kunne ikke være mere enig. Hvor mange gange har jeg ikke siddet og pillet de rynkede tingester ud af et ellers godt stykke brød. Jeg er medlem.
I en tidslomme, hvor lyd, lugt og indretning har ignoreret det kvarte århundrede, der er strøget forbi. Her slog vi vores folder med striks overlærer på nakken. Ved høvlebænken blev den første tømmerlus indkasset allerførste dag. Siden har kendskabet til egne begrænsninger skabt behørig respekt for træarbejder. Fotos: Husbond