–  ‘Man sagde om fuglen, at den brændte sig selv i sin rede. På et tidspunkt herefter genopstod den så af sin egen aske og rejste sig højt på himlen.’

For to år siden kom fuglene uden varsel og uden at det var planlagt (af andre end skæbnen? hvis en sådan altså findes). Jeg har svunget penslen i mere end ti år – on and off, mere eller mindre intenst og seriøst – men en dag stod jeg der og alt hvad der kom var fugle motiver i alle afskygninger. Fantasi-fugle, naturalistiske fulge, fugle, fugle fugle. Til stor undren fordi denne gren af dyreriget aldrig før har fået tid eller opmærksomhed fra mig.

Men handsken blev samlet op som en opfordring og emnet blev forfulgt eller jeg lod det forfølge mig i alle de afskygninger, der findes. Og det er lidt som den situation man oplever, når man er gravid og ser gravide alle vegne. Opmærksomhed og fokus avler og selvforstærker. Købte fuglebøger, fandt reder, lyttede til fuglestemmer, byggede fuglehuse. Samlede alt om fugle op på min vej. Alle vegne fugle, fugle, fugle.

Og nu er jeg flyttet ind i en ejendom fra 1875, der engang var et hotel. Hotel Phønix.

Er det mon for her at genopstå fra asken og folde vingerne ud?