Paradise!

En søvnig morgen med pudder-sne drysset på overfladen sidder jeg der i Odder-Grisen og venter på en sms, da et forsigtigt par kommer ind og sætter sig på sædet overfor.

De kører ikke normalt med toget, men på grund af glatføre har de valgt et alternativt og mere sikkert transportmiddel på job. De ligner hinanden: samme hårfarve, samme næse-facon, lige høje. Deres tøj matcher. De er begge fem kilo for tykke, lidt kedelige og fra et nyere hus i Malling. De er 35 og 36 år.
Deres store sorg er, at de ikke kan få børn. De overvejer at få en hund som kompensation.

Men når hun ler – en livsbekræftende lille hjertelig perlende latter, der forplanter sig til lys i øjnene, så kan man se, hvor højt han elsker hende.

I dine øjne så jeg et svar,

i dine øjne mødte jeg den jeg var

Lad dine øjne se mig igen

For jeg kan vente indtil du åbner dem.

Og når jeg ser dig komme her forbi, har du alt hvad jeg vil ha’, alt hvad jeg ka’ li’

Ray Dee Ohh