Det måtte jo komme, selvom jeg har forsøgt at fortrænge det: Jeg har mødt min første mus i mit nye hus.
Og jeg skal gerne indrømme, at mus ikke lige er det, jeg håndterer bedst.

I aftes kom jeg hjem efter en kaffedate med venninderne. Jeg lister mig ind i det sovende hus og går mod badeværelset. Da jeg løfter toiletbrættet – som manden altid slår ned :-) – og skal til at sænke rumpetten, ser jeg noget bevæge sig i vindueskarmen umiddelbart ved siden af toilettet. En lille lodden sag.
Jeg taber toiletlåget med et brag i bar befibbelse. Jeg vil dog rose mig selv og indskyde, at jeg ikke skreg. Husbonden var dog alarmeret af rabalderet og kom mig til undsætning. Jeg søgte tilflugt i soveværelset, men bæstet slap forbi jægeren og løb lige forbi soveværeslet og ind til de sovende drenge. Der gik dog ikke længe før de ikke sov helt så tungt mere. Bag kommoden i børneværelset fik husbonden lokaliseret musen, der dog undslap endnu engang og tog flugten ud i bryggerset.
Lillebror vågnede og storebror slog munden på sengehesten, så det blødte.

Hvem kunne ikke sove efter den affære? Især efter at husbonden havde kildet min fod, og Lillebror lå uroligt mellem os.