I disse dage griber flyttekaoset om sig og snart bor vi hverken i vores gamle eller vores nye hus. Men selvom det er anstrengende så kan man jo lige så godt få det bedste ud af situationen. Storebror har idag bygget fantasihuse af flyttekasser, der står klar til at blive fyldt.
Lillebror er blevet mobil, og han lægger stor ihærdighed for dagen. Jeg må derfor scanne større og større områder for farlige små-objekter, der ikke må ende i gabet på ham. Og ser han sit snit til det, prøver han at komme ud og se den store verden, måske er han også ved at mentaltræne til den kommende flytning.