Nu er der ikke bare løbet meget vand gennem åen siden sidst, der er snarere tale om en syndflod. En syndflod der har revet meget ned på vejen og sat mig af på en helt anden station, end jeg oprindeligt bestilte billet til.
Supertankr’ne har haft meget travlt med at bearbejde, forstå og navigere i en ny virkelighed på den station, hvor jeg er stået af. Skrivetørken er opstået ikke ud af en mangel på input, snarere af overdrevet meget input og hvordan fortæller man om en virkelighed, der hele tiden skifter form og udseende.
En klog mand har fortalt mig en historie om virkeligheden og om, hvor vigtgt det er at forstå hvor forskellig virkeligheden kan være for mennesker, der synes de betragter og beskriver den samme virkelighed. Sandheden om virkeligheden findes ikke. Alt vi kan gøre et at lytte og forsøge at begribe at der er andre virkeligheder i verden end vores egen.
…
En gammel indisk historie beskriver tre blinde mænd som på deres vandring støder på en elefant. De har aldrig hørt om et sådant dyr. Den ene går hen til elefantens ene bagben og udtaler:
“Dette dyr er som en søjle med en ru hud omkring.” En af de andre rører ved en stødtand.
“Nej, dyret er hårdt og glat, det krummer og ender i en spids.” Den tredie får fingrene i elefantens snabel.
“Ingen af jer har ret. Dette dyr er langt og blødt og det bevæger sig.”
…
Når to mennesker der troede de delte virkelighedsopfattelse pludselig kastes med raketfart i hver sin retning, ja så kan man blive chokeret over at man pludselig nærmest ikke taler samme sprog og slet ikke formår at genkende virkeligheden i den andens perspektiv.
Er stået af i Singleton.
Som du kan sige det.
Men det er om noget andet, desværre desværre den skinbarlige virkelighed….
Ja realiteterne er til at føle på.
Og tak. Håber på at kunne genoplive bloggen. Jeg savner den ventil, så nu kan det godt være den bliver mere personlig, så er du advaret ;-)
Vil jeg se frem til:)
Ja, dit trofaste publikum er her stadig.
Singleton a.k.a. Otter har jeg forstået. Vi sidder jo stadig lidt måbende tilbage og forstår ikke helt, hvad det var der skete. Der knækkede lige et stort stykke af vores indlandsis. Det er svært at vænne sig til tanken, men vi håber I får det bedste ud af situationen.
Knus fra alle os.
Mit trofaste publikum: I er den isflage jeg klamrer mig til ;-) jeg er lettet over, at I ikke svigter mig.
Forstår godt at I ikke forstår. Men læsset væltede og jeg kan – om jeg så må sige – ikke bakke (og slet ikke med trailer… – jeg ved du forstår hvad jeg mener).
Der kommer nok til at gå lidt tid, før vi får det bedste ud af situationen her på hver vores station, men hvis det ikke bliver resultatet i sidste ende, så står verden ikke længere. Så det tror jeg på, og deri ligger mit håb.
Hils resten af Mikkelsen-klanen.