Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Souvenir

  Love is a promise, love is a souvenir, once given never forgotten, never let it disappear.

John Lennon

souvenir3.jpg

 

En souvenir er et minde man tager med, for at forlænge oplevelsen og varme sig ved tanken om en svunden tid, et eksotisk rejsemål, en særlig vellykket situation. En souvenir kan tages med tilbage til den lidt mere grå hverdag for at lyse op og fungere som hukommelsens fix-punkt, der kan optænde dagdrømmeriet.

Souvenirs har traditionelt set et kraftigt anstrøg af kitsch, fiduskunst og lav-status. Det hører ligesom med i den sentimentale pakke.

 

souvenir1.jpgsouvenir2.jpg

 

Det sner ikke ret tit på Peterspladsen og den unatulige trang til at putte den fantastiske plads ind i en snow-ball, skaber nok ikke helt en synergi-effekt (greater than the sum of its parts) i dette tilfælde. Men lige meget hvad så vil Peterspladsen for mig af mange årsager for evigt være symbolfyldt, storslået og mindeværdig.

Og så elsker jeg kitsch, pynt og kuriosa og skal virkelig anstrenge mig for ikke at overfylde mit hjem med sentimentale memorabilia. Men mindet fra Peterespladsen pynter absolut min samling og vindueskarm. Sne-klædt eller ej.

 

8 Comments

  1. I Japan er souvenirs kendt under navnet “meibutsu”, som betyder artefakter forbundet med en given religion…interessant.
    Min ene oldemor samlede på sølv teskeer, en anden på servietter, sådan rejse de altså verden rundt og hjembragte små artefakter der kunne minde dem om steder de havde været, mennesker de havde mødt og stemninger de havde oplevet.
    Jeg har egentligt altid gerne villet samle på noget og gerne noget der på ganske få øjeblikke kunne booste min indre film, tage mig down memory lane og indhylde mig i en allerede oplevet tid. Men det er aldrig lykkedes mig. Jeg har forsøgt…måske valgte jeg de forkerte ting at bringe med hjem eller at samle på. Enten begyndte det at kede mig, fordi det lyn hurtigt blev for “træls” at se på, eller også synes jeg tingene hørte en anden tid til – hvilket jo er essensen, anyways.
    Da jeg var 16år tog jeg til Island. Jeg blev beruset af den storslåede natur(med alle sagaerne in mente). Men den skønneste oplevelse var da jeg besøgte et meget gammelt kloster. Jeg shoppede rosenkranse og Maria-figurer og ikoner…ikoner yes, endelig! Jeg ELSKER ikoner, både de bitte bitte små og de kæmpe store svulstige af slagsen.
    Så min favorite souvenir er og bliver ikoner – just can´t get enough ;)
    Hvad er din yndlings souvenir?
    //Winnie

  2. Meget spændende hvad man tager med hjem. Er lige kommet hjem fra Italien med pasta, rødvin, muslingeskaller og billeder. Olivia (på 7 år) er klart mere til ikoner ol. hun har en lille sølvfigur af ærkeenglen Michael, lerfigurer af feer, plastiklegetøj og postkort – men brgræder stadig at hun ikke fik købt kronen på værket; en lille hjerteformet rød æske (som til forlovelsesringe) med et miniature kryppespil af sølv indeni. Fantastisk! Hvis nogen ser denne enestående souvenir – så køb det til det lille menneske; det vil få ærespladsen på hyllen til særlige ting over sengen.
    ¤ Havde helt glemt at jeg har købt en køleskabsmagnet; en fuldrigger – er vild med skibe. (Har en del souvenirs i form af mere eller mindre kønne køleskabsmagneter – en klassiker)..

  3. Ib Michael: “Souvenirs er som sæbebobler – fantastiske og smukke i det lys man ser dem i, men man putter dem i kufferten og når man kommer hjem, er magien forsvundet og der er ikke andet tilbage en våde pletter”…

  4. Enig med Jesper… Come on John. “Love is a souvenir” – “never let it disappear”…!? Bare fordi det rimer, behøver det ikke at give mening. Der må findes dybere eksempler på Lennon-citater…

  5. Marlene

    29. juli 2010 at 16:50

    @Henrik P Har du overvejet at få din egen blog?

  6. Det har jeg overvejet… Men er bare så vild med din…. :-P

  7. Souvenirs are perishable; fortunately, memories are not ;)

    //Winnie

  8. Kan stadig rigtig godt lide Ib Michael..

Skriv et svar

Your email address will not be published.

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑