Det er for nyligt gået op for mig at hele min familie: forældre, bedsteforældre, 4 onkler, 2 fastre, et hav af fætre og kusiner og mig selv indklusiv – bor i Østjylland og med max en times kørsel fra arnestedet – og vi har aldrig gjort andet. Min far kan spore familien her i sognet mange generationer bagud. Vi bor under stamtræets grene.
Jeg betragter mig selv som globalt orienteret, rejselysten og udadvendt. Men altså også med fødderne solidt plantet i den jyske muld.
Globetrotter eller hjemmefødning?
Hvad er du?
Lidt ala dig. Elsker at rejse og opleve, men har altid boet kun 5-10 minutter fra hvor jeg er født og opvokset. Min mor og min morfars familie er dog de eneste der er født og opvokset i København, som mig, resten er fra Jylland, øst og vest :-)
Jeg er vist også hjemmefødning, men ser egentlig mig selv som noget andet. Måske fordi jeg ikke er den traditionelle hjemmefødning som bliver hjemme for at holde på den velkendte kultur og de gode gamle værdier.
Måske er jeg en som har skabte mine egne værdier, men tilfældigvis bare bor tæt på min hjemstavn :)
– Søren
Jeg ser mig selv som Verdensborger og hjemmeføding, i den globale landsby, for oplevelser af Verden er ikke længere geografisk determineret eller begrænset. Internettet (blandt andet)har brudt med grænser og konventioner og Danmark er ikke længere et udkantsland. Jeg har været mange skønne steder i Verden, hvilket har bragt mig større forståelse og gjort mig mere bevidst omkring Verden og min rolle i den. Det har sat alt i perspektiv at rejse ud og vende hjem. Så trods jeg har fundet det interessant, inspirerende og vidunderligt at rejse ud, bor jeg lige nu med min familie ca. 150m. fra min første adresse ;)
Men jeg har drømme og ønsker for hvor jeg skal ende mine dage og det bliver nok meget langt hjemmefra ;)
//Winnie
Psssst! Meget skønne fotos. Stokroser er nu en gang synonym med landsby atmosfære og idyl, ikke dårligt hvis det er fra din hjemstavn ;)
//Winnie
Utrolig smukke billeder. Og jeg verdensborger og globetrotter – måske mere i tanken end i virkeligheden (grundet økonomi). Men jeg elsker Danmark og den eneste grund til at jeg ikke anses for at være en slem nationalist, er muligvis min hudfarve. Jeg elsker de grønne lunde og de blanke sunde. Sangene og Dannebrog giver mig tårer i øjnene. Jeg bliver højstemt over modersmålet og fædrelandet.