Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

San Pietro in Vaticano

Min kloge ven siger, at man skal dyrke sine fascinationer. I Rom – og i særdeleshed Peterskirken – får den hele armen. Inklusiv gåsehud på armene. Jeg er fascineret af Bernini’s spektakulære plads, Michelangelos kuppel, af de troendes inderlighed og selve omfanget af iscenesættelsen af troen. Size matters. De har fyret hele budgettet af. Respekt.

Denne japaner var særligt omhyggelig i sin dokumentation. Han filmede helheden og detaljerne. Zoome ind, zoome ud. Først med det ene kamera og så det andet. Tilbedelse kan antage mange former. Det er forøvrigt mit yndlings værk af mesteren. Jeg har gennem årene malet den i mere end ti versioner:

Uskarp detalje, men alligevel. Ordet blev kød og boede iblandt os.

5 Comments

  1. Tusindevis af kilometer nordover og ja… Gåsehud!
    Mangler ord, men essensen er klar
    WOW! :)

  2. Marlene

    17. juli 2012 at 9:42

    Ja der er ikke meget at diskutere. WOW effekt!

    Og det er i øvrigt en mærkelig fornemmelse af få gåsehud i 30+ graders varme – jeg stod der og små-svedte, og så pludselig op mod det storslåede kunstværk, der gik en gysen gennem kroppen og pelsen rejste sig. Forbindelsen mellem følelser, sanser og krop er utrolig.

  3. Er også helt vild med Rom, især Engelsborg og englenes bro taler til mig. Da jeg var i Rom første gang, tænkte jeg åh nej .. det var for tidligt, skulle have ventet, for nu er der mange store byer som vil virke mindre og mange steder jeg ikke kommer til at se, fordi jeg bare vil tilbage til Rom igen og igen. Siden er kun Jerusalem kommet op på siden af Rom. For mig er det de to mest fantastiske byer i verden. Det emmer af historie og skøndhed. Levende museer og pulserende moderne storbyer på en gang. At gå hvor Cæsar og Jesus er gået før mig, på samme fliser, med nogle af de samme bygninger..

  4. Fantastiske billeder, tak for det :)

  5. @ Line Lad os bygge en tidsmaskine og rejse til yndlingsbyerne dengang. Det har jeg altid drømt om. Det var også derfor jeg i sin tid drømte om at blive ærkæolog: for at være så tæt på som muligt og føle historien og se fodsporene. Det gibber i mig at forstille mig Michelangelo ligge der bagoverbøget og male det sixtinske kapel…

    Og velbekomme :-)

Skriv et svar

Your email address will not be published.

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑