Mamma mia!!!

Som chokolademousse: et dejligt tillokkende koncept med lækre ingredienser, men som i store doser falder tungt og truer med kvalme.
Filmen er bygget over musicalen og Abbas sange (Abba har altid haft et soft spot i mit indre musikbibliotek) og med anerkendte (Meryl Streep m.fl.) og udsøgte (Colin Firth især) skuespillere, så skulle den kombi bringe os sikkert i mål. Meeen…

Havde godt læst de lunkne anmeldelser, og jeg må sige, at jeg synes, der var et par skefulde for meget af det gode og lige i underkanten af tilsat selvironi.
Tror dog at veninden og jeg var i undertal i biografen, når vi krummede tæer synkront. Resten af publikum var begejstrede. Der var forøvrigt udsolgt sådan en almindelig torsdag aften flere uger efter premien: bemærkelsesværdigt…

2 thoughts on “Mamma mia!!!

  1. Ja, vi har også været der, men vi åd den rå. Det bedste var nu næsten at høre Pierce Brosnan synge, og det har han muligvis kunnet engang – men det blev ikke rigtigt rullet ud i disse optagelser. Vi er ikke så svære at stille tilfredse – måske fordi der minimum går halvandet år mellem biografturene.

  2. Jeg er glad for at I havde en god oplevelse, især når I kommer så sjældent i biffen.
    Veninden og jeg følte os – som sagt – meget alene om at være mellemfornøjede.

    Til gengæld var jeg overud begejstret for Sex and the City – the movie, så begejstret at jeg er gået igang med at se samtlige tv afsnit mens jeg venter på den kommer på dvd.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *