Legebarn

fire1.jpgfire2.jpgfire3.jpgfire4.jpgfire5.jpgfire6.jpg

Julius = fire år og 105 cm høj. En meters penge lyder måske ikke af alverden, men det er egentlig lidt af en bedrift, når man tænker nærmere over det.  En fordobling af fødselshøjden på forholdvis kort tid. Det er jo nærmest eksplosivt. Ikke så mærkeligt at han ind imellem klager over vokseværk. Håber ikke han måler to meter i otte års alderen…

Bortset fra den fysisk målbare udvikling i længden, så er det de mentale tigerspring, der springer (hæ hæ) mest i øjnene, når jeg tænker på, hvor langt han er nået det seneste år.
Julius er begyndt at lege. Nu moser han ikke længere ‘formålsløst’ rundt med legetøjet på slæb. Han afspiller lange indviklede historier med legetøjet i hovedrollen, og det er noget nyt. Det er også nyt, at han er helt opslugt og ikke så let kan distraheres til at afbryde legen. Han er i sin egen verden.

Julius’ nye mål i livet er at glæde sig til at komme i skole, sikkert fordi han jævnligt er med på arbejde i SFO’en og derfor har et lettere forvrænget billede af, hvad det vil sige at gå i skole. Jeg tænker godt der stadig er to års ubekymret leg forude. Han skulle bare vide.

Tillykke med fødselsdagen. Du er bare for lækker i det spiderman-tøj!

2 thoughts on “Legebarn

  1. Tak for det.
    Ja tænk at det tøj skulle hænge et helt år urørt, før han tog det på. Men da han gjorde det, var det med en selvfølgelighed, der ikke røbede det mindste om at han nogensinde har nægtet at tage det på. Store fremskridt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *