Nu har jeg godt nok ikke lige friske tal fra statistiken at støtte mig til. Men når jeg ser mig omkring, så vil jeg da tro, at der er flere, der ser Krøniken end der interesserer sig for EM håndbold for herrer. (Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at dem jeg kan se fra min lille horisont ikke er et repræsentativt udvalg af befolkningen)

I dag har håndbolden vundet over Krøniken, men helt ærligt de er ikke engang i nogen finale eller noget. Ikke engang semi. Kunne den kamp ikke have været losset over på DR2…

Okay. Jeg indrømmer. Jeg gider ikke håndbold.
Okay. Jeg indrømmer. Når jeg er slem, kan jeg godt finde på at ringe til nogen, jeg ved sidder og ser håndbold og snakke længe.
Okay. Jeg indrømmer. Jeg gider godt Krøniken.
Oky-doky. Jeg indrømmer. Jeg er utålmodig efter at vide, hvordan Ida og Palles affære udvikler sig.

Men bortset fra det så undrer det mig oftere og oftere, hvordan og hvornår sport har fået prioritet som storpolitik. Uha, der er krise, Morten Olsen er sur, fordi der er en, der ikke vil komme og spille med ham. Nu ringer han til Laudrup. Ryd forsiden.
Teori: Der er for mange penge i skidtet.

Selvom jeg er erklæret royalist undrer jeg mig også over, hvor meget plads i spalterne og på skærmen de kongelige kan rydde, når de ruller den røde løber ud. Og det er endda kun penge ud af vinduet.

Hvem er det, der trækker hvem rundt i manegen. Men selvfølgelig, hvis de bliver ved med at tæppebombe os med håndbold og kongerøgelse, så ender det vel med, at det er det eneste, vi tror, vi vil se. Men hvad er fordelen ved det? Teori: Det er billigere end Krøniken.

Konklusion: Licensen er for høj.

Update: Nu undrer jeg mig over hvorfor DR ikke udviste rettidig omhu og læste mine tanker, så I – kære læsere – kunne have været sparet for denne svada.

Update 2. del: Det er forresten også træls, at de sender Årgang 0, når jeg er til Aqua-aerobic. Helt ærligt, nu har jeg fulgt med i seks år, og så går der bare totalt kuk i den.